haspe·træÇhasse

Se også ÇHans (mn.), Çhasse (verb.)

Ìhasse

verb. _ med sideformen hassie.

[muligvis beslægtet med herse; jf. ODS. og ØMO.]

= få has, ram på. hasse = at overkomme eller fuldføre, hvad man har at bestille. *Schade.ca.1820. I hassied mig retten = I fik rigtig has på mig. *Hards. _ (remse, i leg om pebernødder, jf. hjort´¡her:) knisè, knasè, basè, hwomanè ka do hasè? *Horsens (F.). \ (hertil muligvis:) a ska iñ¶ o hasè mæ (= jeg skal ind at hasse mig), ind og varme mig, komme til kræfter (få has på kulden?). *Hards.

haspe·træÇhasse
Sidens top