Ìhans
È´hans| Ìhans | È´hans |
Se også Ìhans (subst.), È´hans (sms.led)
mn. _ a) ældre former: han·s/hans/Áhan(·)s (K 1.7) alm.; håns Samsø, spor. i Him´N; ha·ns $Mandø; Áhån(·)s Als. _ b) yngre (rigsmålspåvirkede) former: han¶s alm. i Nørrejy; også ha¶ns Vends; også haç¶js, ha¶js spor. i Vends´V; også hån¶s $Læsø, Endelave; også haçj¶s $Storvorde; også hå¿ns spor. i MØJy´SØ. _ c) særformer (kælenavnene Hanse, Hasse, Heise, jf. Ord&Sag.1988.41): hansè $Vroue; hajsè SØJy´S, VSønJy; Áhajsè, Áhæjsè Als. _ genitiv: ´ès
\ Ìogså *håns Hirtshals, hòns KærH´Ø; Çspec., i tiltale: hans/håns
[kortform af Johannes (der danner udgangspunkt for navnets ældre udtale)]
= rigsm. (talemåde:) "Det gaaer stort til til Hanses" (= hjemme hos Hans), naar Smaafolk komme sammen. Bjerre (Plesner.1807). (spor. i Øst- og Midtjy som dyrenavn:) alm. navn for kokken er Hans, for hønen Grete. $Vroue. \ blanke Hans = Vesterhavet, Vadehavet [vist < nedertysk el. frisisk; spor. i VSønJy (fastholdt i litterært sprog, jf. DSt.1979.129ff.)] Min Morfader sagde ogsaa tit: "Hvor bor vi dog i et velsignet Land! Her har vi ingen Jordskælv og ildsprudende Bjerge ¨ ingen Slanger og vilde Dyr, ingen Røvere og Mordere". Den "Blanke Hans", som hver Dag kunde komme og sætte hans Bo under Vand, tænkte han ikke paa. SJyMSkr.1934f.96.
| Ìhans | È´hans |
| Sidens top | |