Ìhase
Èhase| Ìhase | Èhase |
Se også Ìhase (subst.), Èhase (verb.), ¢hase (verb.), £hase (verb.)
subst. _ med sideformen has. _ hò¿s Vends; ha¿s Han, Thy, Him´V, $Læsø; hå¿s, hås Him´Ø; haj¶s Mors, Hards´N, VSønJy; haj·s Sall, $Vroue; ha·s $Vorning, $Hundslund; has Djurs, $Gosmer, $Jelling (og formentlig som ældre form i hele det midt´ og sydjyske område, hvor plur. hedder hasèr/hasè, se ndf.); haj¶s/hajs (K 1.8) ØSønJy´M; hås $Bov; overalt hvor ordet optræder i sideformen (med stødt el. kort vokal) har yngre dialekt tilsvarende acc.2´form (med lang vokal uden stød), under indflydelse fra rigsmål og/eller ordets plur.´form. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. $NSamsø. _ plur.: »kort (med noter), jf. også K 6.2, K 1.9.
\ Ìdog ældre hò·s; Çdog ha¿sèr $Agger; Èdog haj¶sèr $Lødderup, $Vejrum; ¢dog ældre hå·s; £også (yngre) Áhasè; Îfra Fjolde foreligger en enkelt optegnelse: ha·s
[alm. (± SSlesv); syn.: hask]
= sene bag på ben; område omkring haserne; på hest el. kreatur (jf. Skautrup.H.I.216, med ill.), også overført på menneske. stryg hasèr (= stryge haser), en hestefejl ¨ hesten slår haserne (= koderne) sammen under gangen. LBælt. æ huñ¶ sna§pè mæ i æ haj·sèr = hunden snappede mig i haserne. $Vroue. slò ¡ha¿s/ha·s = slå skank (dvs. slå haserne, anklerne sammen under løb el. gang). $Læsø. haj ski¶r entj på hans hòòser (= han skider ikke på sine haser), om en der er ren og pillen. AEsp.VO. \ faste forb.: smøre/bruge/flytte/stramme/strenge haser (el. lign.) = løbe hurtigt, stikke af [spredt i Nørrejy] ka do fløt de¶j hòò¶s = kan du flytte dig (egl.: din hase), uforskammet bemærkning. AEsp.VO. _ tage haserne på ryggen / med sig [vel sammenblanding af tilsvarende udtryk om benene og forrige forb.] ta hååsen på rÒÒ¶gi = tage haserne på ryggen (dvs. tage benene på nakken). *AEsp.VO. vil do no ta Haasen me dæ = vil du nu tage haserne med dig (dvs. fjerne dig). *Lars.Ordb.
| Ìhase | Èhase |
| Sidens top | |
}){kind=link}