ha¡sardlig
Çhase| ha¡sardlig | Çhase |
Se også Çhase (subst.), Èhase (verb.), ¢hase (verb.), £hase (verb.)
subst. _ med sideformen has. _ hò¿s Vends (vsa. yngre hò·s), sideform i Han´Ø; ha¿s Han, $Læsø, $Havbro; ha·s Thy; hås Him´ØÌ; hå¿s Hards (±N, men med tilgrænsende sogne af SVJy´NV), spor. i SØJy´S; haj¶s spor. i Hards´N; *ha·js Holmsland (Røjkjær.Opt.); has MØJy, Djurs, Sydjy, $Vodder; haj·s $Agerskov; ha·s $Hostrup. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. Djurs. _ plur.: »kort (med noter), jf. også K 6.2.
\ Ìdog hå¿s $Storvorde, hå·s HellumH (Lyngby.Opt.); Çogså yngre hò·sèr; Èubf. kun i én kilde: hå·s $Storvorde; bf.: håsèn (i $Storvorde vsa. håsèdèn, hå·sèn); ¢også yngre ha·sè; £kun flg. kilder: haj·sè $Agerskov, *haiser GramH.
1) = skæg på byg´, rug´, (sj.) havreaks [jf. Èhase; Nørrejy, spredt i SønJy] I Byg var Ha’s (= haser) en Plage, de var skarpe og spidse, satte sig fast i Strømper og andet Uldtøj og gav en fæl Kløe på Kroppen. Han. Den Byg, der skulde bruges til Fødevarer, skulde "kjaanes" (jf. kørne x), d.v.s. "æ Hajser" (= haserne) skulde fra. KrSøndergaard.G.45. Byggen ¨ blev (efter tærskning med plejl) lagt op i en Stribe midt ad Logulvet, og saa blev den (igen) gaaet igennem med Plejlen, indtil "æ Hasser" var fjærnet fra Kærnen. AarbViborg.1977.18. \ (spec.) = skaller, klid [spor. i Nørrejy] (til bagning brugte man) en blanding af rug´ og bygmel. Affaldet (fra sigtning af melet) kaldte man has. Samsø (HPHansen.BB.37).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bladhylster om (hassel)nød [spredt i Midtjy´Ø, Bjerre og Sydjy´S, spor. i øvrige Jyll] nøÛ¶èrèn æ guè ne¶è di sje϶ fa¬è ¡råw¶ ha·sèrèn = nødderne er gode, når de selv falder af haserne. $Hundslund.
3) = klumper, "trevler" i mælk fra køer med yverbetændelse [formentlig < betydning 1] *AEsp.VO.V.52.
| ha¡sardlig | Çhase |
| Sidens top | |
}){kind=link}