Ìharm

harme

Se også Ìharm (subst.)

Çharm

adj. _ med sideformen hærm. _ har¶m/harm (K 1.1) alm.; hær¶m $Voldby, $Todbjerg.

 Næste betydning

1) = bedrøvet; ked af det [jf. Ìharm; muligvis omdannelse af harmt 1; spredt i Vends ´N og ´V, spor. i Han og Vestjy] næer haj snakke om hans avdøe Kuen, bløv haj saa harm = når han snakkede om sin afdøde kone, blev han så bedrøvet. Vends. Hun er så harm den bette pige, hun tabte sine sukkerknaller. Vends. han æ ¡it så ¡hær¶m = han er ikke saa forknyt. $Todbjerg.

 Forrige betydning

2) = ærgerlig, vred [< rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy; syn.: harmt 2] han bløw saa harm at han bant = han blev så vred, at han bandede. Hards. han æ hær¶m = vred. $Voldby.

Ìharm	harme
Sidens top