harlemmer·olieÇharm

Se også Çharm (adj.)

Ìharm

subst. _ med sideformen harme. _ har¶m Vends, NVJy (dog har¶èm $Agger), $Vroue, $Havbro; har·m ØHanH (Lyngby.Opt.), $Tvis. _ genus: fk. $Havbro, $Vroue.

[egl. samme ord som rigsmål harme, jf. ODS.VII.884+886f.; spor. i Nord- og Vestjy; fortrinsvis i ældre kilder]

= sorg, bedrøvelse; fortræd. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). de wa en stu¶è har¶m får æ fa¡mil¶i da æ sön dø· = det var en stor sorg for familien, da sønnen døde. $Vroue. Han gjåw ham engen har¶m = han gjorde ham ingen Fortræd. $Havbro. æn ku spræ§k i har¶èm wej¶r o hø·r ær = spottende, en kunne briste af sorg ved at høre det. $Agger. (talemåder:) Harm vuller Høllidi = harm volder helvede. Mors. Nær Harm kommer te Hu·s, skal æn li·Û atter Tröst = når harm kommer til hus, skal man lede efter trøst. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (hertil vel:) de æ èn har¶m = det er ærgerligt, skammeligt. *$Voldby.

harlemmer·olieÇharm
Sidens top