haring
Ìharke| haring | Ìharke |
subst. _ med sideformen harke. _ hark alm.; har§k $Hurup, Holmsland (Røjkjær.Opt.); hå¿rk $Tved; *horke Vends (Melsen.1811). _ genus: neutr./fk. (K 7.1) el. stof´neutr.
[< £harke; spor. afhjemlet; syn.: hjork, slork]
= ophostning af slim; slimklat. (talemåde:) Givte (= gifte) sig med Hoste og Haarke, siges om en Ung der skal givtes med en Gammel. Vends (Melsen.1811). \ (hertil:) Harkverk = Opspyttet Slim paa det med Sand bestrøede Gulv. *Fanø.
| haring | Ìharke |
| Sidens top | |