hare·vællinghark

Se også Çharve (verb.)

haring

subst. _ ha·reµ _ genus: fk. _ plur.: ´èr

[af uvis opr.; spor. i Hards og SVJy´N]

= tidsrum, (en) vis tid. de slogis en harring = de sloges nogen tid. SVJy (Anchersen.ca.1700). De war i manne låµ· ha·reµer han ku et bestel· nöj = det var i mange lange tidsrum, han ikke kunne bestille noget. Hards (PKMadsen.Opt.).

hare·vællinghark
Sidens top