Ìhandel
handelig| Ìhandel | handelig |
Se også Ìhandel (subst.)
subst. _ udtale »kort, jf. også K 4.8, K 1.1, K 4.4. _ som 1.sms.led: se handels´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også mask. $Tved, spor. i Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = rigsm.
1.1) = det at handle (købe el. sælge). stu·r kraber (taskekrabber) war der ingen haj¶l i; dæ·m o¿ wi si¿l = store krabber var der ingen handel i; dem åd vi selv. AEsp.VO. møj staar jo osse po Spel fu dem, der ska løw aa æ Hajel = meget står jo også på spil for dem, der skal leve af handelen. HBakgaard.ØM.141. hañ dræjè ¡manè ¡ty·rè ¡op te ¡hañèÏ = han opdrætter mange tyre til handel. $Øsby. hañ æ skarp i è hañ¶èl = (han er) dygtig til at handle. $Tvis. (talemåder:) dæ ska ¡tåw¶ ¡te¶ èn ¡hañ¶èÏ = der skal to til en handel (dvs. en der vil købe og en der vil sælge). $Hundslund. a hañèl de æ sin plåw å harè = handelen er hans plov og harve, dvs. hans lyst, det han helst sysler med. ØSønJy (F.II.847). \ faste forb.: i handel og vandel = rigsm. [spredt afhjemlet] guej Vænner vel vi væær¨ men narre hværander i Handel aa Vandel, de vi kand, de vel vi = gode venner vil vi være, men narre hinanden i handel og vandel, alt det vi kan, det vil vi. Ussing.Erritsø.115. _ komme til handels = få en handel afsluttet [spor. i Vends, Him og MØJy´S] Han var just kommen til Handels med en Pranger, og de sad i et Telt for at drikke Lidkøb. Staun.UD.39. a ¡spu· ham no, om ¡haçj ¡hå·Û èt ¡fåªsÏaw, ¡så¿n vi ku kom te ¡haçj¶èÏs = jeg spurgte ham nu, om han havde et Forslag (dvs. et bud), saadan at vi kunde komme til Handels. $Gosmer. _ ud(e) på handelen/æ handel = ud(e) for at handle (fx om omrejsende handelsmand) [spor. i Thy, MVJy, MØJy´S og ØSønJy] PNLaurits.Hjerm.36. han æ ¡u·Û po è ¡haj¶l = han er ude på handelens vegne (med heste el. kreaturer). $Torsted. hañ æ u·Û po ¡hañ¶èÏen i ¡daw¶ = han er ude på handelen i dag (enten for at købe eller sælge). $Hundslund. _ levende handel (= handel med kreaturer) se levende x.
1.2) = det enkelte køb el. salg; aftale [spredt afhjemlet] Anchersen.ca.1700. de ha ¡sekèrt wæt ¡mæ i ¡hañ¶lèn, te ¡fa·r sku ra© di ¡gammèl ¡bø©·neµèr ¡ni¶r = det har sikkert været med i handelen, at far skulle rive de gamle bygninger ned. $Haverslev. veñèr ¡jæn¶ haj få¡laµt å èn ¡a·n haj ¡bÒj¶n ¡så måt ¡dæ·r ¡enèr go ¡eñ¶ i è ¡hañ¶èÏ ¡eñèn han vå ¡gån¶ ¡fra¶ èt iªgjæn = når en havde forlangt og en anden havde budt, så måtte der ingen (andre) gå ind i handelen, inden han var gået fra det igen. $Vodder. a ¡gjuè èn ¡gu¶è ¡håñ¶èÏ, a fæk håm ¡te¶ è sÏo ¡ow¶ = jeg gjorde en god handel; jeg fik ham til at slå af (i prisen). $NSamsø. han lat e hañèl gå teÁba·ch = han lod handelen gå tilbage. $Rise. a èl ha æ gri·m mæj åwèn i æ hañ¶èl = jeg vil have »grimen oven i handelen. $Vroue. ¡dæñ¶ ¡hañ¶èl wa do få ¡snå¿è ¡te _ næ han hår ¡so¿¬ èt få ¡bili = den handel var du for hurtig til (at afslutte), (siges) når han har solgt det for billigt. $Ål. Jen ska vær saa himmelglaae, om jen bar ka bjerre sæ en bette Bej Suel aa en Klat Røkoel te en remmelig Hajl = man skal være så himmelhenrykt, om man bare kan bjærge sig en lille bid sul og en klat rødkål til en rimelig penge (her i krigens tid). Thyboen.1944.1.5. Faaer saae, te æ sku hen aa tjenn, no da æ war bløwen 10 Oer ¨ Saa bløw æ Hajel gjoer, aa æ ska hen te Jens Kræns i April lieg etter Paaesk = far sagde, at jeg skulle ud at tjene, nu da jeg var blevet 10 år; så blev den aftale truffet, at jeg skal hen til Jens Kristensens i april lige efter påske. Bundgaard.BGM.16. (overført:) dæm våksen sænder bette Han¶s o syw¶ O¶r hæn¶ å læ·n æn Mörengskra·ver ¨ å så øwerbegrender ham åwen i æ Hand¶el = de voksne sender (i narreærinde) lille Hans på syv år hen at låne en »møddingskraber, og så overbegriner (de) ham oven i købet. TKrist.BT.33. _ (talemåder:) mæ ma hælèr ta·ß èn Dålèr en læ Haj¶lèn sto ste·l = man må hellere tabe en daler end lade handelen stå stille. AarbVends.1929.284. En Hand¶èl ær èn Hand¶èl (= en handel er en handel), dvs. når en Handel er afsluttet, så står den ved Magt. HostrupD.II.2.8. te ¡lö§k mæ è ¡hañ¶èÏ (= tillykke med handelen) _ å ¡gi de vå ¡gri·s i è ¡so¿ (= og gid der var grise i soen); det sidste kan tilføjes for Spøg, som Lykønskning til Køberen. $Vodder.
1.3) (som 2.sms.led) = forretning, butik; fx klæde·handel, købmands·handel.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = adfærd, opførsel [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Hun er saa falsk i hendes handel = hun er så falsk, underfundig i sin adfærd. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). hwæe minesk hå jo si ien hajel: han wa så fååle nap å nøww å gjære = hvert menneske har sin egen adfærd: han var så farlig nap og nøje og gerrig (tre ord med fælles betydning: nærig). Ommers (Efterslæt.245). Er der int’ noget og gør’ (= er der ikke noget at gøre, dvs. kan der ikke skaffes plads?) _ det var da en underlig Handel (= opførsel) _ naar Manden staar der med sine Maskiner (og gerne vil have dem udstillet). KBecker.TK.II.229.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = sag; forhold; "historie" [spredt i Nordjy og Midtjy´Ø, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)] de’ er en sølle Haiel aa vær Inkimand = det er en sølle tilværelse at være enkemand. Ommers (And.GildeÎ.16). Do hå wal høt, te Pi Grawesens dje sidst Bå¶n de war osse døföj¶. De æ ski en sæ¶r Hand¶el mæ di Folk = du har vel hørt, at det sidste af Per Graversens børn, det var også dødfødt; det er sgu en sær historie (dvs. trist skæbne) med de folk. HJens.HDF.14. De èr èn ¡skit ¡Hand¶èl mæ ¡Ni·ls, han æ möj¶è sëch; de komèr ¡an å¶, om han stæ¶è sæ = det er galt fat med Niels, han er meget syg; det kommer an på (dvs. det er tvivlsomt), om han står sig (dvs. bliver rask igen). HostrupD.II.2.8. de gi·è èn ¡he·¬ añèn ¡hañèÏ = det giver en helt anden Mening, et andet Syn på Sagen. $Bov. \ (hertil vel også:) Efter saadan Handel = i slige Omstændigheder. Efter Skarns Handel = naar det er saa daarligt fat, naar galt skal være. *Sønderjy (Molb.193).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = vejr [spredt i Vends´N og ´V og i Thy´N, desuden Fur og Læsø] Når det brækker på to revler er det wa¶g haj¶l (= dårligt vejr) ¨ brækker (jf. brække 18) det på tre trevler, er det mø¶j wa¶g haj¶l (= meget dårligt vejr). AEsp.VO. sku di ¡hjÉm¶ å ha sit ¡te¶ è ¡grÉjèr å ha ¡de gjow ¡klå¿r te Ûèn ¡næjst ªdå¿ = var det skidt vejr, ja så skulle de (dvs. fiskerne) hjem og have set til deres grejer og have dem gjort klar til den næste dag. Thy. \ (også) = føre; jf. gang·handel, køre·handel [spor. i Vends´ og Thy´N] De æ et Hajl aa go nue Steer i = det er ikke et føre at gå nogen steder i. HillerslevH. å i mañ¶s meñ· hår dæ wæt ta¿r haj¶èl ime¬· dæm = og i mands minde har der været tørt føre imellem dem (dvs. søerne). $Lild. \ (også) = strøm [spor. i Vends´N; fiskersprog] ¡snorrewò ska ¡sættes ¡òp i ¡haj¶len å ¡drawwes ¡mæ ¡haj¶len = snurrevod skal sættes op mod strømmen og hales ind med strømmen. Skagen (AEsp.VO.).
5) = orden; som det plejer at være; (ironisk:) uorden [spredt i Vends´N og ´M, spor. i øvrige Nordjy og i Midtjy, desuden anførte kilde fra Als; fortrinsvis i ældre kilder] der er ingen Handel i den Gaard, dvs. ingen Orden. Hards (SFjelstrup.ca.1825). wi må sie å fo æn nån Haññel o eÛ = (det må vi se at få) bedre Skik på. Vends (Røjkjær.Opt.). de æ e¶t hwæ·Ûès haj¶èl å træf sø¶n fålk = det er ikke Hverdags Handel at træffe sådanne Folk; det sker sjældent. Skyum.Mors.II.139. Hvilken Handel er ikke her! siges, naar man kommer over et Sted, hvor Alting ligger i Uorden. Vends (Melsen.1811). æn gor ú å iñ i jæn¶ vreµ·lè hañ¶èl æ hièl tí = den (dvs. vejen) går ud og ind i en snørklet uorden hele tiden. Skautrup.H.II.24. de ær i jæn¶ jaw¶n Hañ¶ñel = (det er) stadig det samme. Holmsland (Røjkjær.Opt.). hvordan går det med dit helbred? _ de· dæn gamèl hånèl (= det er den gamle handel, dvs. som det plejer at være). Als. \ (også) = uro; spektakel [spor. i ældre kilder fra Nord- og Midtjy] Handel, Forhandling bemærke (= betyder) ogsaa Støj, Forvirring, Bulder. Vends (Melsen.1811). der blev saadan Myslen og Handel under den (dvs. gravhøjen, som havde hævet sig), og de saa Bjærgfolkene dandse der inde (jf. bjerg·folk 1). Ommers (Krist.DS.NyRk.I.247). Ete dÉj tij blÒv dÉ sònt Én ha·l ve Vuvrgòr mÉ spøgerij, de e·n ku væ dÉ ve gòr = Efter den Tid blev der sådan en Handel ved Vorgård med Spøgeri, at Ingen kunde være der ved Gårde. Grønb.Opt.211. \ (også) = stank; os [spor. i Him´V og ´M] Gaardejer Jens Bundgaard i Rebild ... sagde en Gang i en Stue, hvor der var Tust (dvs. dårlig luft): Her æ saaen en Handel! (= her er sådan en handel). Him. \ faste forb.: det har ingen handel (el. lign.) = det bliver ikke til noget [spor. afhjemlet] de ¡hå¿è eµèn ¡haçj¶èÏ mæ ¡pi·è, ¡do må ¡hæn¶ å ¡hjeÏp ham, he¬¶ès blywè haçj ¡o¬è ªfærdi = det har ingen art med Peter, du må hen og hjælpe ham, ellers bliver han aldrig færdig. $Gosmer. du må hɬè sjÉl¶ gyèr èt, få de ka dæñ¶ dr浶 i¡lyw¶l itj gyè tÉ nòwè hañ¶èl = (du må hellere selv gøre det, for det kan den dreng ikke) udføre, så det dur noget. MØJy. (talemåde:) de hò¿r eµèn hañ¶èl mæ nowèj, ne¿è mañ¶èn it sjÉl¶ æ te ste· = det bliver ikke til noget (med arbejdet), når manden (dvs. husbond) ikke selv er til stede. MØJy. _ der er ingen handel ved én = vedkommende magter ingenting [spor. i ældre kilder fra Sønderjy] Der er slet innæ Handel ve ham, om en der ikke besidder nogen Dygtighed. VSønJy. Der er ingen Handel ved ham, dvs. han er upålidelig, ikke til at stole på, el. han (den syge) er uden rigtig Samling. Hagerup.Angel.32.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = brug, anvendelse [spredt i Vends og Thy, spor. i Han og Ommers] dæm· båw·sèr æ guè nåk te jaw¶n haj¶l = de bukser er gode nok til daglig brug. $Agger. Aa Luwen dæj haa do klemt flaae. Fy faa Katti! Dæj blywer aldri te knøv Hajl mier = og huen den har du klemt flad; fy for katten; den bliver aldrig til pæn brug mere. Thise.SS.155. (i sms.:) æn sæt klæj¶èr te hælèdashaj¶èl = et sæt klæder til helligdagsbrug. $Agger. \ (også, næsten indholdsløst:) alene som syntaktisk støtte for et adj. [spor. afhjemlet, hyppigst i Nordjy] mañ¶èn ku jo å væ læke nåk å vææ ve te dawwle haj¶èl = manden kunne jo også være rar nok at være ved (dvs. bo sammen med) til daglig. Ommers (Efterslæt.246). Dæ wa mørk Handel, di wa idt standen op = der var mørkt i Huset, de var ikke staaet op. ØSønJy. Skral Hajel (= »skral handel) siger vi om noget, der knap slaar til, f.Eks. et Stykke Tøj. Thy. Jevn Handel = til Maade, tilpas. Melsen.1811. E de i fijn Sprager, heller i almindeli Bujmaj med sot Kraw _ jov, jov, javn Hajl, de er de bæst = er det en fin nar eller en almindelig bondemand med sort krave (man har for sig), jo jo, på det jævne, det er det bedste. Thise.SP.60. wòn¶tj er war¶mt, de skòller te rÉɶn haj¶l = (vandet er varmt,) det skolder ligefrem. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = hvad man bryder sig om el. kan have med at gøre; lyst; fornøjelse [spor. i Nordjy og i Vestjy´N og ´M] Dihæ nymaaens Sengh ka a entj ha min Hajl med = de her nymodens senge bryder jeg mig ikke om. Thise.SS.9. de wa jo ¡itj èn¡hwæ¿ si ¡haj¶l å ¡mø·Û heñè ¡dæ· = det var jo ikke enhvers lyst at møde hende (dvs. genfærdet) der. $Torsted. dans aa slaa op da saa værles, te hweranden snaar war ved aa mist æ Aa·nd. Tho det er jo da dem Ung dje Handel = danse og slå op (dvs. opføre sig kådt), så værgeløst (dvs. ustyrligt), at hveranden næsten var ved at miste pusten; ja det er jo de unges fornøjelse. Aakj.P.11.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = arbejde; besvær; mas; byrde [spor. i Nord-, Vest- og Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder] den yngste derimod gik i nogle gamle Klæder og passede Husens Handel (= husarbejdet). Thy (Krist.JyF.VII.33). wi hae wòr haj¶l ò·p på får¶re mærs = vi har vores (besværlige) arbejde oppe på forreste mærs. TornbySg (AEsp.VO.). dæ vå èn ¡gråw· ¡hañ¶èÏ mæ ¡bo·©èt = det var et slemt besvær med boghveden (som skulle tørres etc.). SVJy. le© æ hañ¶èl å dæñ jæn· hæst = lægge byrden (ved at trække vognen) på den ene hest (jf. Ìhamle 1). $Agerskov. \ (også) = ubehagelig fornemmelse; værk [spor. i NØJy] dæ kam så¶n en Restels å Hand¶el øw¶er hende, som om hon li·© po jæn¶ Gång håd fot en Græ¶n o Kolden i hende Lyw¶ = der kom sådan en rysten og uro over hende, som om hun lige på en gang havde fået en snert af koldfeber i sin krop. HJens.HDF.55. A haar en sær Handel i min Limmer, det er wal Jegten = jeg har en sær smerte i mine lemmer, det er vel gigten. Him. \ (også) = sygelig tilstand; sygdom [spor. i Sønderjy (fortrinsvis i ældre kilder), desuden anførte kilde fra Djurs] Det var en mærchle handel (= mærkelig handel) med hin ¨ om usædvanlige symptomer i sygdomstilfælde, en mærkelig adfærd. ØSønJy. Haiel = Tilfælde ¨ han har en slem Hail = han er underkastet slagtilfælde. Djurs (NBWelling.ca.1840).
Forrige betydning - Næste betydning
9) = samkvem, omgang [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] de hafde en svar handel i fær med hver andre = de havde et tæt samkvem i gang med hinanden. SVJy (Anchersen.ca.1700). de É sæt hon wel ha haçj¶èl mæ de krås (= det er) underligt, at hun søger selskab med sligt pak. $Hellum. hans hañ¶èl mæ æ sølè pi·© æñ· gal¶ = hans bekendtskab med den sølle pige endte galt. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = plads; arbejdssted; bopæl; virkefelt [spredt i Vends og NVJy, spor. i Midtjy] dæ æ ¡gu¶è ¡haj¶l te è ¡swín i Ûèn ¡në ¡swen·ªhus = der er god plads til svinene i det nye svinehus. $Torsted. Hm, sagde konen, ja her er rigtignok dårlig handel (dvs. plads til overnatning); men når I vil tage til takke ¨ og ligge på fjælen her over bænken, så har jeg intet derimod. NikChrist.F.90. è ¡sön ¡tæm·rèr ªnÒj, han ¡hå¿r hans ¡haj¶l i è ¡ø·stèrªhús = sønnen tømrer noget, han har sit arbejdssted i den østlige ende af huset. $Torsted. i òl· wæj·stèr æñ· o rå·lèµèn hå¿r di gamèl djÉr haj¶èl = i den allervestligste ende af stuehuset har de gamle deres (aftægts)bolig. $Lild. di go¿r om haçj¶èl te di oµ· = de søger efter et sted (at købe) til de unge, som skal sætte bo. $Hellum. Han fæk hans Hajèl hæ·r = (han fik) sit Ophold, sin Gerning (her). AarbVends.1932.315.
11) = lejlighed, mulighed [spor. i Vends og NVJy] di hò wæ¬tj kjærèn, mæn a trow¶r eñtj, dÉ wor haçj¶èl te å tjy tjærè i da = de har væltet kærvene (med høstet korn, med henblik på at de kan tørre i rodenden), men jeg tror ikke, der vorder handel (dvs. bliver lejlighed) til at køre kærve (hjem) i dag. $Hellum. Et lille Stykke øst for Ulsted Kirke er der ¨ en lang Grav (hvor) der i nyere Tid er taget noget Mergel i Bunden. Der ¨ har vist altid været Handel til at køre ned ved det ene Hjørne. KærH. a æ ¡eñtj ¡sekèr på ¡å·ñ haj lå ¡ny¿ ¡brow¶ ¡u· i ¡koªstal¶èn ¡i Ûè ¡sa÷m ¡haj¶l = jeg er ikke sikker på andet end (dvs. det skulle ikke undre mig), at han lagde ny bro i kostalden (jf. Ìbro 4.2) ved samme lejlighed. Vends. de èr e§t al¡men¶dèli© folk djær haj¶l (= det er ikke almindelige menneskers handel), dvs. det har almindelige Mennesker ikke Råd til. Mors.
| Ìhandel | handelig |
| Sidens top | |
}){kind=link}