Èhan´
Çhandel| Èhan´ | Çhandel |
Se også Çhandel (subst., sms.led)
subst. _ med sideformerne hånd·vol, hånd·led, handling. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.4, K 4.8, K 1.1. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Han, sideform spor. i Vends, Bjerre og på Als. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìspor. også (yngre) ¡håjªwål; også håjlè spor. i KærH; Çogså håjlè, håçjèl, haçjlè og haçjleµ (jf. AEsp.Nordjysk.II.136); Èogså ¡håçjªwål $Storvorde; også ¡hañªwoÏ $Houlbjerg, spor. i MØJy´S (F.) og Bjerre; også ¡hoñªwål¶, ¡håñªwo϶ $Tved; ¢dog Áhañlæj $Øsby; også håñèl spor. i Fjends og SVJy; også håñ(·)lè, hañlè Fjends´Ø; også ¡hañ¶èl, ¡hañ·vol $Hostrup; £også Áhåñ(·)®vèÏ; Àogså ¡hañ·®vèÏ $Fjolde.
[endelsen ´el er et tryksvækket vol x; formerne på ´le skyldes (iflg. AEsp.VO.II.95) sammenblanding med hånd·led, og samme forklaring kan da gælde formerne fra Fjends´Ø og $Øsby (jf. note 4); formen på ´ling er i AEsp.VO.II.96 tolket ´volling]
1) = den del af plejlen, man holder i hånden; plejlskaft; undertiden (tydeliggørende) kaldt plejl·handel [Nørrejy (dog kun spredt i SØJy´S, spor. i SVJy´M og ´S og ikke optegnet fra Anholt), Als, spredt i øvrige Sønderjy (± Vadehavsøerne, og oftest i ældre kilder); se kort; syn.: hånd·ved 2, plejl·skaft, plejl·stang]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Schade.69. (plejlens) to stokke kaldes handel og slawwel; Handelen er ca. 2 alen lang og af ask eller fyr; om handelens øverste ende er med et par tommers afstand anbragt 2 jernringe for at træet ikke skal flække, når piggen, der holder helden (dvs. et stykke læder, der forbinder handel og slagel), slås ned i enden af handelen. Fjends. Handelen var af Fyrretræ, drejet eller høvlet pænt rund; den var ogsaa undertiden lavet af en brækket Riveskaft, naar denne havde den fornødne Tykkelse og Længde. Hards. Naar man tærskede, holdt venstre Haand om Haandvollens nederste Ende, medens højre holdtes noget længere oppe lidt over Midten; medens venstre Haand holdt fast om Haandvollen, drejedes denne i højre Haand under Arbejdet. MØJy´S. næ· Ûè wa tråskèn po¶ Ûèn fø·st si·, sku èÛ væjnès, å de blöw gjåw¶ mæ plæj¶lèn po den¶ må·Û, te i stak hån·wolèn en¶ un¶èr hal¶mèn, klæmt slawlèn ni¶èr i¡mu¶Û å holt hal¶mèn sam¶èl po den¶ må¶Û, så ku i snå¶r fo èÛ le©¶ væj¶n = når det (dvs. kornet) var tærsket på den første side, skulle det vendes, og det blev gjort med plejlen på den måde, at de stak håndvollen ind under halmen, klemte slaglen ned imod og holdt halmen sammen på den måde, så kunne de snart få et læg (jf. læg x) vendt. NPBjerreg.ÅOmmers.15.
2) = håndtag på plov; undertiden (tydeliggørende) kaldt plov·handel [spredt afhjemlet (dog kun spor. i Østjy´M og Bjerre); fortrinsvis i ældre kilder; syn.: handing 1] KAagaard.Thye.99. Handelen, Haandtaget eller Stjerten bestaaer ¨ af et krumt Stykke Træ, der for neden er befæstet ved Hælsømmet til Løbet, og høiere op har et Taphul, hvorigjennem Aasen gaaer (jf. plov·ås). CDalgas.RibeAmt.113. paa Hjulploven (var der) en Handel, som var fast, og en Plovstav, der sad løs og nemt kunne tages af ¨ naar Ploven gik godt, kunne Pløjeren tage den af, (og) styre Ploven med højre Haand paa Handelen. Krist.JyF.III.65. ves vi ska ¡löjt ªlet o è ¡hañlè så ¡væ·ñèr èn ¡it è ¡fuwè så ¡gåt ¡om¶ som dæñ ¡sku¬· = hvis vi skal løfte lidt på håndtaget, så vender den (dvs. ploven) ikke furerne så godt om, som den skulle. SØJy.
| Èhan´ | Çhandel |
| Sidens top | |
}){kind=link}