hammel·korn
hammel·stang| hammel·korn | hammel·stang |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®ref Als.
[Midtjy (±NV), Sydjy, SønJy (±Ø syd for rigssgrænsen), spor. i NVJy, på Sall og i Him; se kort; syn.: skagle x (evt. fordi der tages nyt materiale i anvendelse, jf. sidste citat ndf.)]
 |  Tæt afhjemlet |
= reb, som forbinder et trækdyrs seletøj med »svingel (i den ene ende af »hammelstok); i hammelrebene trækker forspandet vogn, plov etc. Hammelrebene til Stavtøjet lavede Bønderne (selv). Naar de om efteraaret skar Humlen af, skar de Rankerne over i saa lange Stykker, at de kunde sno dem sammen til Hammelreb. Ussing.Als.53. Iøvrigt var det i Hedeegnene almindeligt, at man lavede Tække´Sime, Hammelrebe, Faaretøjre etc. af Rævlinger ¨ det holdt ualmindeligt længe, kunde næsten ikke raadne. HPHansen.GD.107. Senere lavede man heller ikke (længere) Reb af Flæg, men man tog i stedet Huder af de slagtede dyr, bjædt’ (= hjemmegarvede) disse i et Vandhul, saa Haarene kunde gaa af, saa skar man Skindene i lange Strimler og snoede solide Hammelreb deraf. HPHansen.GF.I.167. æ ¡hamèϪre·f ¨ Hvis de er af Reb, beskyttes Hestene (mod slidsår på flankerne) ved en »Strangskede (omkring et stykke af rebet). $Vodder. Dæ wa åsse lejjerskagle i stejet få hammelreev = der var (på en stadsvogn, til personkørsel) også læderskagler i stedet for hammelreb. MØJy.
| hammel·korn | hammel·stang |
| Sidens top | |