hammel·reb
hammel·stok| hammel·reb | hammel·stok |
subst. _ kun optegnet i sideformen hammer·stang.
[Djurs (±Ø, ± Samsø); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= vognstang, »vognstjært (hvortil trækstangen fæstnes, jf. Ìhammel 1). Bæesteren stu å bløw urowle, å så slow de suet sæ øwer å brækked Hammerstangen = Hestene stod og blev urolige, og så slog den sorte sig over og knækkede Vognstangen. Mols. Naar Tækkemanden ikke kunne naa højere fra Stilladset, blev der hængt Stænger op ¨ der var fastgjort i Reb oppe ved Rygningen, og de hævedes op, efterhaanden som Tækningen skred frem. Det var tiest "Hammerstænger" (Vognstænger) man brugte. Mols.
| hammel·reb | hammel·stok |
| Sidens top | |