hammel·kappehammel·reb

hammel·korn

subst. _ el. (i to ord) hammel korn (spor. i NJy).

[1625: hammuell kuorn (DHWulff.Vend.27); < Çhammel 1; spredt i ældre kilder fra NVJy, Sall og Hards´N]

= korn af god kvalitet, til menneskeføde: rug, byg, sjældnere hvede. Rug og Byg, de 2 Kornsorter, der bruges til Menneskets Føde, kaldes i Samling ham¶èlku¿r: a ska å¿ mæ så manè tøñèr ham¶èlku¿r te dæm gamèl (= jeg skal af med så mange tønder hammelkorn til de gamle, jf. aftægts·korn). $Lødderup.

hammel·kappehammel·reb
Sidens top