Ìhammel
hammel·beslag| Ìhammel | hammel·beslag |
Se også Ìhammel (subst.)
adj. _ med sideformen hammer. _ ham¶èl alm.; ham¶èr $Darum, sideform spor. i Vends. _ plur.: u.end. (men med tab af stød).
[mht. ordets etymologi se ODS.VII.799; sideformen skyldes muligvis sammenblanding med hamper, jf. også betydning 5 ndf.]
1) = med tunge, veludviklede kerner (om rug, byg, sj. hvede); jf. hammel·korn [ca. 1600: hammel (Hegelund.Alm.432); NJy, NVJy, Hards (±S, men inkl. nabosogne i Sall), spredt i øvrige Sall, i Fjends (inkl. nabosogne i Ommers) og i Him´N, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Anchersen.ca.1700. Kuent æ sku Fannonhogmæ de mjest hammel, de haa won i manne Oe = kornet er sgu, fanden huggeme, det mest hamle, det har været i mange år. PJæger.IF.30. Når der bliver sået tidligt, giver det det hamlest korn. Mors. I Henseende til Høsttiden har man følgende Rim: Høst e Byg i røe Roj ¨ saa foor du de hammel Ko·er mæ e Ko·j (= høst byggen i røde rader, dvs. når den udviser røde striber langs kernerne, så får du det hamle korn sammen med kodden, dvs. agerkålen). Schade.78. (spec.:) Det bliver nok en hammel Aar, maaske hermed ment et godt Kornaar. Mors. \ (overført) = stor, kraftig; velnæret [spredt i Vends, på Mors og i MVJy´NV, spor. i øvrige Nordjy og Midtjy´V] hammel ¨ = tyk, tæt og stærk bygget, f.Eks. en Hest, en Stud ¨ spøgende om et Menneske, f.Eks. en tyk Madamme: de er en hammel’ jen (= det er en hammel én). Lars.Ordb.84. di war hellers no’ hammel Swend’ i dje dawle Handtiering = de (dvs. jætterne) var ellers nogle store karle i deres daglige håndtering (dvs. til daglig). SkiveFolkebl. 12/6 1913. hvis en ko var velbygget sagdes ¨, at det var en hammel ko. Vends. En frugtsommelig kvinde bliver efterhånden nøj hammel eller føer (= kraftig). Mors.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = barsk, streng; myndig [spor. i ældre kilder fra Sall, Hards´N, NØJy og Vends] Røst.1808. I Jens Degns gård i Vejby havde de i hans forfædres tid sådan en hammel kone, og hun driver en bitte pige på en 12, 13 år til at gå ud og gjenne høvederne, og det var endda slemt tåget. Sall (Krist.JyA.I.26). "hañ (hun) ær ham¶mel i æ Tå·l" (= han/hun er hammel i talen), dvs. fører vægtige Ord, bruges mest (med overgang til betydning 4) om skrap Kvinde; "hañ ær ham¶mel å ho¶r", om den som ikke giver efter. Holmsland (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = overlegen; hoven [vel videreudviklet af betydning 2; spredt i Thy´S og på Mors, spor. i Hards´NV og i Sall] jeg har (i 1910) hørt sige om en af pigerne: Hun æ hammel, og jeg forstod, at han dermed mente egensindig, storsnudet el. lign. Hards. De er en Par "hammel Kaael", f.Eks. om et Par selvbevidste, velhavende Gaardmænd, der er over deres Ting. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = højrøstet; arrig (i Sall, Fjends mv. især om kvinde, ofte med en biforestilling om grimhed) [vel videreudviklet af betydning 2; MVJy (dog kun spor. i ´NV, ´SV og i Fjends´S), spor. i øvrige Nordjy og i Ommers; se kort; fortrinsvis i yngre kilder]
 | Tæt afhjemlet |
(man siger) hammel i Munden (= højrøstet), og en hammel Qvinde, men aldrig en hammel Mand. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). ham¶èl = arrig, højmælet, skændesyg (om Mænd og Kvinder). $Vejrum. En faale hammel Kwindfolk haar Kaaren Mari jo alti wot, o en mo jo næjsten unners øwer, te Jens vild ha hind = et forfærdelig højrøstet kvindfolk har Karen Marie jo altid været, og man må jo næsten undres over, at Jens ville have hende (til kone). ThNiels.JA.20. (i en »bindestue) var der en Pige, en få·le ham¶l jæn¶ (= en farlig arrig én), der bandede paa, at Garnet var forhekset. HPHansen.SB.77.
5) = voldsom; gevaldig (om vejr, arbejde etc.) [spor. i Nordjy] en hammel Frøst = en voldsom frost. Fjends´N. de ræne ud ow den hammel end’ = (det regner ud af den hamle ende), dvs. stærkt, heftigt. Him (F.).
| Ìhammel | hammel·beslag |
| Sidens top | |