Çhammel
hammel·ende| Çhammel | hammel·ende |
subst.
[< rigsmål; spor. afhjemlet; syn.: Ìbrille 2.3]
= jernbeslag på »hammelstok, med 3´5 huller i (spor. bruges betegnelsen hammel·hul); hammelstokken fastgøres til en »vognstjært, ved at et af hullerne skydes ned over en jernpig på stjærten (spor. i Nord- og Østjy kaldt hammel·pig, hammel·tap, hammel·top, jf. også Ìbjørn 5.1), ved at man drejer en jernbøjle på stjærten (kaldt over·slag x, spor. også hammel·slag) ned over hammelstokken og skyder en bolt (spor. kaldt hammel·bolt, hammel·nagle) gennem bøjlen, et af hullerne i hammelbeslaget og videre ned i et hul i stjærten; til en plov el. harve fastgøres hammelstokken i alm. vha. en jernbøjle (typisk kaldt Ìfor·kast, på Als hammel·krog); alt efter hvilket af beslagets huller der vælges, fordeles byrden ligeligt mellem hestene, eller den stærkeste af dem kommer til at slæbe mest (idet den "trækker/tager et hul" for den anden). \ også kaldt: hamlings·beslag. *SØJy. _ hammel·flytte. *Ommers.
| Çhammel | hammel·ende |
| Sidens top | |