Èhamme
Çhammel| Èhamme | Çhammel |
Se også Ìham (subst.), Çhammel (adj.)
subst. _ med sideformen hammer. _ (l/Ï K 4.8:) hamèl alm.; ham¶èl MØJy´NØ, Samsø, Bjerre, LBælt, $Løgumkloster, $Hostrup; ham¶èr Djurs (± Samsø; også yngre ham¶èl). _ genus: fk. alm.; mask. $Voldby, Samsø; neutr. Vends, Læsø. _ afvigende bf.: ´t Vends, Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm. (med tab af evt. stød fra sing.); ÁhamèÏè STyrstrupH (ØSønJy); u.end. $Tvis, spor. i MØJy (i forb. et par hammel, jf. betydning 1 efter planke).
[sideformen må skyldes sammenblanding med Ìhammer 2]
1) = trækstang anbragt vinkelret på »vognstjært (= »hammelstok, men ofte inklusive de påsatte svingler, jf. svingel x); jf. Skautrup.H.I.76 (med ill.) [Nørrejy, spor. i Sønderjy nord for rigsgrænsen (± Als); syn.: hammel·stok, evner] hammel eller hammelstok = mellemled mellem hest og vogn. Et solidt træstykke, paa hvis midte der paa bagsiden er fastgjort et jernstykke (jf. hammel·beslag) med tre huller. Lægges tværs over »stjærten, saaledes at »storkenæbbet gaar gennem et af hullerne ¨ Ved hammelstokkens ender er svinglerne eller »svingeltræerne anbragt bevægelige. Det er træstykker, hvis længder svarer nogenlunde til en hests bredde. Til disses ender er hammelrebene fastknyttet (og her trækker altså den pågældende hest). Holmsland. De har forhen brugt faste hamler her (dvs. at hammelstangen ikke kunne dreje i forhold til vognen) ¨ Der var den ulempe, at den hest, der ikke vilde trække med, også kunde lade det være. Vends (Krist.JyA.T.I.89). (talemåde:) Hañ slår o æ Hammel å miner æ Hæ·st = han slår på hammelen og mener (i virkeligheden) hestene. Røjkjær.Opt. _ (overført:) Smofolk ved ett, hwad de kan, fa·r de staar te æ Hammel = småfolk ved ikke, hvad de kan, førend de lægger sig i selen. Aakj.MM.41. slæ·v i æ hamèl (= slæbe i hammelen), dvs. komme for langsomt afsted. $Darum. a vi¬ gja·n löw· så læµ·, a ku fo di smo¿ i æ hamèl (= jeg ville gerne leve så længe, at jeg kunne få de små i hammelen), dvs. så længe indtil børnene kunde blive store nok til at gå i arbejdet. $Darum. \ (også) = ende af nævnte trækstang (fra stedet, hvor den er fæstnet til vognstjærten, og udefter, inkl. påmonteret »svingel); hele stangen inkl. svingler kan da hedde (et par) hamler (spor. i NVJy og SVJy), et par hammel (spredt i MØJy´SV) el. æ hammel, de (sideform i $Tvis); det enkelte trækdyr kan da gå for den korte hammel hhv. den lange hammel, el. de kan gå/trække på lige/ens hammel; jf. nærmere i pkt. 4 [spredt i Midt- og Sydjy, spor. i SønJy] \ (også) = »svingel x (via hvilken det enkelte dyr trækker i hammelstokken); men da i reglen specificeret som led·hammel, lige·hammel etc. [spor. i NVJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tilsvarende trækstang til plov, harve etc.; af praktiske grunde ikke så kraftig (og forstærket) som en vognhammel; jf. LandbO.I.516 [spor. afhjemlet (også i SønJy, hvor vognhammelen ellers helst betegnes som evner el. hammel·stok)] Hammel ¨ Dette Ord skal kun være brugeligt om Plov´Hammelen ¨, der består af Hammelstok og Svingler. Hagerup.Angel.32.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = forbinderstok el. ´pind i andet redskab.
3.1) (i mølle) = vandret stok i »letteværk (hvormed kværnsten hæves og sænkes) [spor. i Nord- og Midtjy]
3.2) (på væv) = træpind, som forbinder »sel og »fodtræ [spor. i Thy; syn.: spring·pind, spring·stok]
3.3) (ved fiskeri under is) = lægte til fæstelse af »stavreb, mens der drages vod. *Sall (JySaml.1Rk.VIII.179).
4) #i faste forb. (som udtryk for trækdyrs el. persons arbejdsvilkår, ´evne el. ´indsats). _ fise/sidde på hamlen. a) = drive den af (og lade andre tage slæbet) [spredt i Vends (±Ø, ±S)] De er entj godt, nær de jeen øg vil se´e på hammelt = det er ikke godt, når det ene øg vil sidde på hamlen. CKrogh.VFS.13. _ b) "at fise paa hamlet", det er naar en spiller lurer og ikke melder sin trumf. *Vends. _ c) Haj fe¿s æpå Hamèlt ¨ = Det gik ham ilde. *AarbVends.1929.284. _ gå på ¡ens/¡lige hammel = deles ligeligt om arbejde; hamle op med [spredt i Vends´V og Thy´N, spor. i øvrige Nord- og Midtjy (sydpå til en linje Horsens_Thyborøn)] I Mark og Eng gik hun paa ens Hammel med Mandfolkene og var endda nær ved at tage Monnet fra dem (= klare sig endnu bedre, jf. mon x). Staun.UD.34. A wa snaat klaar øwer, de Sæsel ku entj go aapaa ligg Hammel med her = jeg var snart klar over, at Sidsel ikke kunne hamle op med hende (når det gjaldt om at bruge munden). Thise.NKS.7. _ gå ¡godt i hammel med = gå godt i spænd med, samarbejde godt med. Hans Kuhen (= kone) Trine gik gaat i Hammel mæ ham. *PJæger.G.58. _ gå med/på den korte/lange hammel (el. lign.) = have den tungeste hhv. letteste byrde; (overført:) have vanskelige hhv. nemme vilkår [spredt i Nørrejy] så sætè di ¡pla¿©èn på dæçj ¡låµ ¡æç·j, så hår dæçj ¡et så ¡möj¶ å ¡røk = så sætter de plagen (dvs. unghesten) på den lange ende (af hammelen), så har den ikke så meget at trække. $Storvorde. han hå no al·ti mot ha dæn sta§kè hamèl = han har nu altid måttet have den korte (jf. stakket x) Hammel, han har stedse haft de hårdeste Vilkår, det sværeste Arbejde. Skyum.Mors.I.47. Han gæe mæ den læetest Hammer (= han går med den letteste hammel) ¨ om en, der tager sig det lidt mageligt. Mols (JySaml.3Rk.I.87). A hår gon få æ len· Hammel i Då¶ = jeg har gået med det linne (dvs. lette) arbejde i dag. Hards (PKMadsen.Opt.). han hå fat i den låµ· hamèl (= han har fat i den lange hammel), dvs. "sidder med trumferne". $Vroue. _ gå med/på den korte/lange ende af hammelen (el. lign.) = d.s. [spredt i Nordjy, desuden $Voldby] _ få/tage hammelen (el. lign.) = få/tage sin (hoved)part af arbejdet [spor. i SønJy og SVJy] Den stærke Hest får "e Ham¶èl" ¨ Do må hældè gi dænd frachènd e Ham¶èl = Du må hellere give den »fjermer (Hest) Hammelen. HostrupD.II.2.6. Der sedder hans Kuen mæ den mindst o æ Knær, hun haar osse ku taven hind Hammel = der sidder hans kone med den mindste på knæene; hun har også kunnet tage sit store arbejde. Hulmose.PJ.58. _ holde hammel med = arbejde på højde med; hamle op med. a hå it si·èn kjæ¿n nowè, dæ ku håÏ hamèÏ mæ ham = jeg har ikke siden kendt nogen, der kunne hamle op med ham. *MØJy. _ hænge på hamlerne = holde ud. (talemåde:) Han æ it tabt i bag aa en Vuen (saalæng han henge po e Hamle) = han er ikke tabt bag af en vogn, så længe han hænger på hamlerne. *AarbThisted.1942.297. _ slå hammel = trække på samme hammel. Vi to ska slaa Hammel (via giftermål), saa møj kan a mærk! *Noe´Nygård.P.91. _ trække i hammel(en) = vise sig stærkere [spor. i Vest-, Midt- og Sydjy] når to heste ikke trække lige stærkt, siges den ene at trække den anden i hamèl. MØJy (F.I.546). Skjoldb.RF.47. _ trække/være på ¡én/¡ens/¡lige hammel = have samme vilkår; være jævnbyrdige [spredt i Midtjy, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen] "Vi ær o jæn Hammel", siger to til hinanden, som er på samme Vilkår, i Stand, Syssel eller på ens Alder. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Do aa hun I sku nohinne væhr epo jens Hammel = du og hun, I skulle være nogenlunde ens stillet (og derfor passende ægtefæller). Blich.EB.23. "saa staar vi o li· Hammel" (sagt, da to begge havde fanget 3 ål). Hards. (spec.:) No ær a o lig Hammel mæ eÛ" (= på højde med det), siger en som har klaret sin Gjæld. Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ være rent/ryt ud af hammelen = være ustyrlig, overstadig [spor. i SønJy og på Fanø]
| Èhamme | Çhammel |
| Sidens top | |