hald·bakke
halderet| hald·bakke | halderet |
Se også Ìhælde (verb.), Ìhælde (verb.), hald (subst.)
subst. _ med sideformen hælde. _ ha÷l Vends (dog ældre ha¬·), Læsø; ha¬·/hal· (K 4.8) øvrige Nordjy; h欷 øvrige Vestjy, SønJy´NV. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< hælde 4, vel opr. samme ord som hald; NJy, Him´NV, Hards´V og ´N (med tilgrænsende egne af Fjends´N og SVJy), spredt i SønJy´NV (med tilgrænsende egne af SVJy), spor. i øvrige Nordjy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= nedslidt fordybning i den ene side af vejspor (så en vogn kommer til at hælde ved passagen). vi faaer (dvs. bliver nødt til) at kløve vejen ¨ siges, naar mand formedelst vand eller helde i en hul vej lader dend halve vogn gaae midt i vejen, og dend halve uden for. Varde (Tøxen.1698). Den tehaands Plag (= hesten til venstre) blev sky og gav en Skudde (= et ryk) til Siden. Venstre Forhjul slog med Voldsomhed ned i en Halde, saa Læsset kom til at staa lidt paa Kant. Aakj.FB.46. wi sku ha smit nu ¡græsªtör¶è i ¡wæj¶èn ¡uw¶ te ¡hi·n, dæ wa ætèr¡hån¶èn ¡blöwèn så ¡manè ¡halèr = vi skulle have smidt nogle græstørv i vejen ud til heden; der var efterhånden blevet så mange fordybninger. $Haverslev. Dersom et kørespor blev for slagere (= ujævnt) eller havde for mange hælder, gjorde de et (nyt) spor ved siden af. VSønJy. \ (også) = fordybning i jord, havbund etc. [spor. i Vestjy´N] Lygtemændene danser omkring / om Mosens dybeste Halder. NVibe.JD.13. Vi lånte ofte en båd (når vi ville bade i Limfjorden) ¨ så vi kunne sejle ud, hvor vandet var dybt, det sted kaldte vi "æ Hæld". Math.AHG.111. \ (hertil muligvis også, i talemåde:) Han legger imel(l) (= imellem) i en beskidt Hel(l)¨ om den mellemste af 3, der ligger i en Seng. *Thy.
| hald·bakke | halderet |
| Sidens top | |