hage·falden
hage·hue| hage·falden | hage·hue |
subst.
[spredt i Østjy´M og ´S, spor. i MVJy, SVJy og SønJy´N; forældet; syn.: skæg·hat, vinge·kappe]
= tilbehør til kvindehue. det specielt østjyske »hovedtøj er udformet i de første årtier af 1700årene (og) består af en hue besat med silkebånd i wienerpiber. Under huen er riet korte hvide vinger, eller de er syet på en hvid underhue "haghat", og over huen sidder et hvidt »snipkorsklæde ¨ Begge dele kunne være kantet med kniplinger. EAnders.DBK.405. Haghatten ¨ var i kanten i begge sider påsyet flæser af stoffet eller kniplinger. Når huen var sat på plads oven på haghatten, blev flæserne vippet op på siderne, så de stod ud som et par vinger. ØH.1990.57. \ også kaldt: hage·kappe [spor. i Østjy´M og ´S]
| hage·falden | hage·hue |
| Sidens top | |