subst.
[spor. i MØJy´S; forældet; syn.: hage·lue]
= kvindehue (som fæste for »hagehat). haghuerne ¨ (var) temmelig lange ved ørerne frem mod hagen, hvorunder der var bundet med bånd eller bændler. ØH.1990.57. ELorenzen.Tøj.125+255.