hage·dusk
hage·hat| hage·dusk | hage·hat |
adj. _ med sideformen hav·falden. _ afvigende 1.sms.led: *hag´, haw(·)´ Vends.
[Hards´SV, spor. i øvrige MVJy, i Nordjy og Sydjy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= modfalden, nedslået, mismodig. Melsen.1811. Var Humøret meget sløj, saa sagde man: ¨ Hun si¶er så håg·fålden u¶r. Dvs. Hagen er sunken ned til Graad. HPHansen.GD.III.152. Jens han haar go¶en aa wat saa haagfollen i fler daw (fordi) han ett ku faa lov te¶er aa følle Else hjem fræ æ Gild sist Løvda = Jens har gået og været så nedtrykt i flere dage, fordi han ikke kunne få lov til at følge Else hjem fra festen sidste lørdag. HindH. Besætningen bestod ¨ kun af, siger og skriver, een sølle Høne, der sad og saa saa hå·gfåldn ud. HPHansen.GF.II.36. \ (hertil vel, evt. ved sammenblanding med for¡havet:) haw·falèn ¨ dvs. halvt om halvt ødelagt af mangel på pleje ¨ eller på grund af misbrug. *$Hellum.
| hage·dusk | hage·hat |
| Sidens top | |