hø·vogn
høvske| hø·vogn | høvske |
Se også hovsk (adj.)
adj. _ höw¶sk Holmsland; *håwsk, *hovsk SSamsø.
[< middelnedertysk hovesch, hövesch (= høvisk, smuk etc.; svarende til tysk hübsch); beslægtet med Çhøve; jf. ØMO. hybsk; spor. i Hards, SVJy og på SSamsø; fortrinsvis i ældre kilder]
= pæn, ordentlig. En Mand ¨ formanede sin unge Søn således (da han skulle ud som tjenestedreng): Do ska Sat’n nammæ væ höwsk, sæj Tak, nær di gier dæ nåt, o sæj hon te Bi·rte (= du skal satan edeme være velopdragen, sige tak, når de giver dig noget, og (høfligt) sige "hun" til Birte; dvs. til konen i huset). Hards (HPHansen.Opt.). håwsk = vel klædt. SSams. læ wos stræ·v vi ka fo höw¶sk Hælleawten (= lad os skynde os, jf. stræbe x, så vi kan få høvsk helligaften), dvs. Friaften i ordentlig Tid. Holmsland (Røjkjær.Opt.).
| hø·vogn | høvske |
| Sidens top | |