høvsk

høv·som

høvske

verb. _ høw·sk Mors (F.), Løgstør, $Havbro; hÒw·sk VLisbjergH (MØJy). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< middelnedertysk hoveschen, höveschen (= opføre sig høvisk mv.); beslægtet med høvsk, Çhøve]

 Næste betydning

1) = opføre sig fornemt, forbeholdent etc. at hövske = at have lader for sig selv, oc ikke æde, drikke, snakke som andre (jævne folk). *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). høvske = at være bly og undsee sig. Mand skall ikke hövske ved bordet oc maden (er et gammelt ordsprog), ikke heller i Egteseng, legger nogle til. *Varde (Tøxen.1698).

 Forrige betydning

2) = tage småt til sig af mad (pga. utilpashed, kræsenhed, undselighed etc.) [spor. i NVJy, Him´V og MØJy´N; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: tægle x] Naar Høveder staaer og hænger uden at æde, heder det: di staa·r aa høvsker. Bruges og om Mennesker: han se·jer aa høvsker aa vil eet æed (= sidder og høvsker og vil ikke æde). Schade.78. høw·sk = sidde og vrage Maden (el.) ¨ være for fin til at spise. $Havbro.

høvsk	høv·som
Sidens top