høvnskhøvsk

hø·vogn

subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡hø®vogn (Sønderjy´S og ´SØ).

[1609: hiøwogen (RandVilkår.41); spredt afhjemlet]

= arbejdsvogn udstyret til hjemkørsel af hø. Høvognen var altid med Kasse paa. _ Vognkassen bestod af Bundfjælen, to Sidefjæle (Haverne) samt Forenden og Bagenden (æ Forsmæk o æ Bagsmæk). Ovenpaa Vognkassen lagdes æ Skravler, der gjorde Vognen bredere. Det var, for at Læsset kunde lægges ud til Siderne med det samme; men først og fremmest var det, for at Vognhjulene kunde holdes fri. RibeAmt.1943.603 (med ill. på foregående side). (talemåde, med varianter:) æ hawèr be¡gøñèr føst å grow¶, næ¿r de ka hø·r æ ¡hjöªvå©èn knar§k = havren begynder først at gro (jf. Èarke 2), når den kan høre høvognene knirke. Skautrup.H.II.44.

høvnskhøvsk
Sidens top