høvetÌhøvl

høv·kant

subst.

[1.sms.led af uvis opr.]

= kant i havet, der adskiller havstokken fra dybere vand. Snurrevaadet ¨ bruges paa Dybet imod Høvkanten, som Fuurboen kalder Fjordgrunden. *Kruse.Fur.28. \ (hertil:) "Høwerbrinken" ¨ der, hvor Grundene hører op og Dybet begynder. *Sall´N (JySaml.1Rk.VIII.177´178).

høvetÌhøvl
Sidens top