høvelig

høv·kant

høvet

adj. _ höw¶è $Børglum.

[egl. ptc. af »Çhøve; spor. i Vends; syn.: høvelig]

= pæn, pyntelig (fx i klæder). (talemåde:) Knøvt er nemt høvve = knøvt er nemt pyntet (dvs. den smukke behøver ikke megen pynt, jf. knøv x). BørglumH.

høvelig	høv·kant
Sidens top