høvds·agerÇhøve

Se også Çhøve (verb.), Èhøve (verb.)

Ìhøve

subst.

[< Çhøve; spor. i Vestjy]

_ kun i flg. forb.: holde (i) høve = holde (i) orden. Hun holder sig i høv (= i pæn stand). Hards. o holl høv øvver si tøj = at holde høve over (dvs. være nænsom med) sit tøj. SVJy. Hold e Höv i e Hus = holde istand i Huset, saa det ser godt ud. NVJy.

høvds·agerÇhøve
Sidens top