høvde
Ìhøve| høvde | Ìhøve |
subst. _ 1.sms.led: »kort (med noter); (desuden:) *høves´ TunøSg (Samsø); *høvs´ BjerreH (SØJy).
1) = lille tværager for enden af andre agre [1660: høfvisager (Vider.III.339)] (landsbyvedtægt 1805:) Skulle ingen vei være (dvs. er der ikke tilkørselsvej) til en del eller jordlod, så at eieren ikke kand fra nogen side komme til en ager, da tillades ham at kiøre eller gåe på alle tilgrændsende agerender, men ikke på høvesageren (der ligger på tværs for enden) under mult (= bødeansvar). *TunøSg (Samsø). Høuæsagger = den Ager som pløies for Enden af de lange (agre). Ommers (Vistoft.ca.1825). *TyrstingH (MØJy).
2) = smalt jordstykke på tværs for enden af ager (hvor man vendte med ploven, og som til slut blev pløjet på tværs) [Ommers´SV, Djurs´N og ´Ø, MØJy´SV (med tilstødende sogne i SØJy); spor. i ældre kilder fra NSamsø og Bjerre; se kort; syn.: høvd 2]
 |  Tæt afhjemlet |
Når en Ager var sådan, at man ikke kunne pløje helt ud for Vej eller andet, pløjede man på tværs et Stykke, så Hestene kunne vende; det kaldte man Høvsager. Djurs.
| høvde | Ìhøve |
| Sidens top | |
}){kind=link}