hø·tømme
høvd| hø·tømme | høvd |
subst.
[spor. i NVJy, Him og MVJy; syn.: korn·tørre x]
= tørvejr i høslæt. ¡hyªtar· de æ blæst å su¶èl = høtørre, det er blæst og sol. Thy. Var vejret godt med hjöta·r, gik arbejdet (med at sætte høstakke osv.) rask for hånden. HPHansen.HÆ.51. \ vine/glyne efter høtørre = kigge efter tørvejr (jf. vine x); (overført:) se ud i luften, glo op i vejret [spor. i Hards´N og Fjends] vi·n atèr ¡hjøªta·r = ¨ skotte mod skyerne efter opholdsvejr. $Vroue. di’ Faa’r gaar hesøwer paa æ Bakk’og slynger med æ Aarmer og viner atter Hjøtarr’ viner atter Hjøtarr’ (jf. hø·vejr) = din far går hist ovre på bakken og slår med armene og glor ud i luften. Aakj.FB.60.
| hø·tømme | høvd |
| Sidens top | |