hø·tyv
hø·tørre| hø·tyv | hø·tørre |
subst. _ med sideformen hø·tømmer.
[< tømme x; kun to sogne i SVJy´S, desuden RiseH; syn.: hø·slæbe]
= hestetrukket redskab (træstykke med påsatte træstokke), hvormed »høstrenge samles til stakke. Höetemme, maaskee egenlig: Höetömme, en Indretning til ved Hjælp af et »Læssetræ og Reb, befæstede ved begge dets Ender, at sanke Höet i Stak, med Forspand af Heste. PNThorup.1825. Med en Høtæmmer skubbes Høet sammen, idet Hesten gaar paa langs ad Striberne (= høstrengene). Paa Fjællen (dvs. træstykket) bag staar Karlen, som styrer Hesten. De fremadrettede Stokke glider ind under Høstriben, saa Høet samles oven paa dem. Naar Hømængden er saa stor, at den tynger Stokkene i Jorden, hopper Karlen af Brættet, og Tæmmeren slaar en Kolbøtte, hvorved Høet væltes af. $Løjt.
| hø·tyv | hø·tørre |
| Sidens top | |