hø·tørre
høvde| hø·tørre | høvde |
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: neutr. alm.; også fk. SønderlyngH (Ommers); fem. $NSamsø, ØLisbjergH´Ø (Djurs). _ afvigende bf.: höw¶èrèt dominerende form i MØJy´NØ; höw¶jèt dominerende form i MØJy´M og ´SV. _ plur. (fortrinsvis i stedn.): ´er (K 6.2).
\ Ìdog höw¶, höw¶èt Randers´egnen (F.); førstnævnte udtale kan skyldes tilbagevirkning fra den forenklede udtale som 1.sms.led i »høvds·ager; Çdet er uafklaret, om optegnelser af typen *høvet her afspejler bf. el. en ubf. svarende til den sidst anførte i note 1.
[< gammeldansk høvæth, sideform til hovæth (= hoved); egl. samme ord som høved; beslægtet med hvoddem]
1) = lille tværager for enden af andre agre [spor. i Østjy´M; forældet; syn.: hvoddem 2, høvds·ager 1] HadsH (NBlicher.1811; herfra vist fejlagtigt medtaget i NBlich.VP.156). Høv(e)d ¨ om en "Forager", paa tværs og for Enden af andre Agre, der siges at "høvde" paa den. AarbAarh.1931. \ (hertil el. til betydning 2:) ligge for høvden = ligge med bredsiden til enden af andres agre (og dermed risikere at blive brugt som vendeplads for disse). (bylov 1697:) Huem som findis at ligge for Høfden, hand skal hafue 3 Føder Meere en som hans Reenbroder = den, der (med sin ager) ses at ligge for høvden, han skal (som kompensation) have 3 fod mere (i agerbredde) end hans renbroder (dvs. den, der har ager længere inde). *NSamsø (FPoulsen.Samsø.150). \ (også) = mindre markstykke, i sms. som båre·høvd, eng·høvd [spor. i landsbyvedtægter fra Østjy´M; forældet]
2) = smalt jordstykke på tværs for enden af ager (hvor man vender med ploven, og som til slut bliver pløjet på tværs) [< betydning 1 (vel via faste forb. som ligge for høvden, jf. betydning 1); Ommers´SØ, MØJy (±SV, ±NØ), Djurs´SV, spor. i øvrige Ommers, i Djurs´NV og på Samsø; se kort; syn.: andet, for·ager, for·pløjning, høvds·ager, hvoddem 3, hvoddems·ager, hoved·ager, holme·land]
 |  Tæt afhjemlet |
Høvd = Forpløining eller en smal Tverager, man pløier for Enden af en anden, for at man ikke, ved at pløie denne for langt ud, skal beskadige Naboens eller eget saaede Korn. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). et Høw¶wi = det stykke ved enden af en "ager", hvor man vender med ploven, idet man pløjer frem på den ene side og tilbage paa den anden. Der bliver selvfølgelig et høw¶wi ved hver ende af en ager. VoerH (MØJy). En akkurat (dvs. omhyggelig) Pløjekarl pløjer altid en Fure langs Agerens Ende, dels for at betegne, hvor Ploven skal tages af Jorden, og dels for at angive, hvor bred "Høwjet" (Vendeageren) skal være ¨ min Fader og Bedstefader kaldte den et Høued, og naar den blev pløjet (til slut), "plovet vi ou" (= pløjede vi af, dvs. færdig). VoerH (MØJy). \ (spec., men formentlig som biprodukt af førnævnte pløjning:) Høvd eller Hævd ¨ = lavt Dige. *Vends (Milling.1829). ved hjörnet af vor mark på et gammelt hævd (dvs. dige, som er groet igjen). *BørglumH (Vends; Krist.DS.II.501).
| hø·tørre | høvde |
| Sidens top | |
}){kind=link}