høst·karl
høst·krans| høst·karl | høst·krans |
subst. _ med sideformen høste·kone ($Houlbjerg, $Gosmer). _ i plur. også høst·kvinder.
1) = kone, der er lejet til høstarbejde, især til at binde neg; sideformen kan have lidt anden betydning, jf. citat fra $Houlbjerg under høst·mand 1 [spredt i Nørrejy, spor. i ØSønJy; syn.: op·binder x, op·tager x] Når sæden (= kornet) skal mejes, er der "en höstkuen" og "i rywwswæn¶d" (= person, der skal rive strå sammen, jf. rive·svend x) efter hver mejer. Samsø (Sgr.X.123). En Høstkone fik 3 Daler, en Ost og en Grovkage i Løn for Høsten. Men saa fik de ogsaa et godt »Opskær (= høstgilde) og en god Stefansdower (dvs. frokost anden juledag, jf. sanktstefans·davre x). AarbMors.1927.125. \ (spec.) = særligt neg til brug ved høstgilde. et kornneg blev bundet og kaldt ¡hestªkuènèn el. ¡hestªpi·©èn; ¡så ¡då·ñst ¡skafèrñ dæñ ¡fe·st ¡då¿ñs mæ ¡hestªkuènen (= høstkonen el. høstpigen; så dansede skafferen den første dans med høstkonen). *$Tved.
2) = strådukke udklædt som høstkone, placeret fx i uhøstet kornmark som drilleri fra nabogård, der er færdig med at høste; jf. Ord&Sag.1982.18, FDF.VI.69f.+75f. [spor. i Him samt MVJy´N og ´Ø; syn.: høst·karl 2] en Höstkone af Halm og gamle Klæder ¨ blev om Natten anbragt udenfor Efternölernes Yderdör, paa en saadan Maade, at naar Dören om Morgenen blev lukket op, faldt Kællingen ind imod den der lukkede op. ¨ Paa Brystet var der fastgjort en Skrivelse, hvori hun tilböd sin Hjælp ved Höstarbejdet paa (bestemte) Vilkaar. Him.
| høst·karl | høst·krans |
| Sidens top | |