høst·kone
høst·kratte| høst·kone | høst·kratte |
subst.
[spor. på Djurs, i Bjerre og Angel]
= krans bundet ved høstens afslutning; i Djurs og Bjerre ophængt i rummet, hvor høstgildet blev holdt; der indgår aks og ofte blomster; jf. FDF.VI.15+52, SJyMSkr.1937´38.86. Naar det sidste Læs (korn) er læsset paa ¨, tager (karlen) ¨ en Fork og stikker ned i Læsset, hvorpaa han faar Høstkransen rakt op paa Læsset ¨ Alle kravler nu op paa Læsset ¨ Under Sang og Lystighed kører man Byen rundt. Hjemkommen (tages) Kransen ¨ ned og faar nu Plads ved Indkørslen til Gaarden. Angel (Knudsen&Kretzschmer.Sydsl.II.117).
| høst·kone | høst·kratte |
| Sidens top | |