hørehørelse

hø·reb

subst.

[spredt i Hards´M og ´S (med naboegne i SVJy´NØ og MØJy´SV); syn.: læsse·reb, svøbe·reb]

= reb, som surres om hølæs. Den, der læssede, tog mod Rebet og lagde det til Rette langs Læssets Sider og tværs over ¨ Det blev fastgjort til "Skrawet" (= vognrammen, jf. skrave x). HammerumH.

hørehørelse
Sidens top