hør·dukke
hø·reb| hør·dukke | hø·reb |
Se også Çhyrde (verb.)
verb. _ hø·r/hø·è/Áhø·è (K 4.9, K 1.9) alm.Ì; he·r SDjurs, NSamsø; Áhyè AlsNHÇ, SSlesv; også (ældre) höwèr SVJy. _ præs.: »kort 1 (med noter); også hø¿r/he¿r (i forb. hør og bør, jf. pkt. 9 slutn.) Nordjy, Midtjy´NØ (de lysegule og røde områder på kortet); (passiv, jf. især pkt. 9´10) høs, hös spor. i Sønderjy. _ præt. og ptc.: »kort 2 (med noter)ÇÇ; (passiv) høsèt spor. i Sønderjy. _ generelt: i tryktabsforb. bortfalder evt. stød og acc.2, ofte også evt. længde.
\ Ìdog hø· MØJy (jf. K 4.9), spredt som sideform på Djurs´N, spor. i Fjends og Sall; også (ældre) *hyè LBælt´S ( DF.III.130); Çfor detaljer se DF.XXII.47; Èoveralt vsa. hø·rè(r) (K 6.2), i Vends´S, Han og Him dog kun i yngre kilder; ¢området er afgrænset i tilslutning til Kort.nr.87; dog hø·rèr HammerumH (Lyngby.Opt.), $Tvis; £dog hø·rèr TørrildH (Lyngby.Opt.), *hø¿r én optegnelse fra ElboH; Àogså hör¶ spredt i ´V; også hø¿r $Fanø; Îspor. også optegnet *hø¿r; {dog Áhö do (= hører du) $Felsted (jf. Dania.IV.177); }for detaljer se AEsp.Nordjysk.II.130´131; Ì°også hø·r hhv. hø¿r $Agger, én optegnelse på Mors; ÌÌspor. også (ældre) hø·r hhv. hø¿r; ÌÇblandingsområde med overvejende ældre ho·r hhv. ho¿r, overvejende yngre høt etc.; ÌÈogså (ældre) hæw·r (DSt.1933.135) hhv. hæw¶r (Krist.Anholt.iv); Ì¢også (yngre) præt. he·rt spor. i ´S; Ì£i MØJy dominerer formen uden è i præt., og den er i ptc. en hyppig sideform; præt. også spor. ho¿o (jf. K 4.9); ÌÀblandingsområde med overvejende ældre ho·è hhv. ho¿è, yngre overvejende hø·è hhv. hø¿è; ÌÎogså ho·r hhv. ho¿r; Ì{også (ældre) høwèr hhv. høw¶èr Hards´S, SVJy´SØ; Ì}som ældre former, vsa. yngre hø·r hhv. hø¿r; muligvis rester af et sydjysk område med ´o´ rækkende helt over til det østjyske område med denne udtale; Ç°spor. også optegnet med ´ö´ (især i ældre kilder); ÇÌAls har samme lydformer som i inf., jf. DF.XXII.47; også (yngre) Áhø·è hhv. hø·è Angel; ÇÇte´bøjningen i de blå og lilla områder på kort 2 har formentlig erstattet ældre de´bøjning (som er bevaret i det øvrige Jyll), jf. hørt.
A. med (evt. underforstået) objekt el. præp.objekt.
1) = opfatte lyd (af noget); (derved) blive opmærksom på (det pågældende). de ær skit mæ min he·rèÏs, a ka et he·r, hwa di sæj¶èr = det er skidt med min hørelse; jeg kan ikke høre, hvad de (dvs. folk) siger. $Tved. a ga¶ en hwæ¶l, dæ ku ha hø¶rèst gråw· låndt hen = jeg gav et vræl, man kunne have hørt langt væk. SVJy. (spøgende:) æ ¡law· ¡hawèr tåw ¡föst ¡ræt ¡te¶ å ¡gro¿ veñè de ¡hø·r æ ¡skram¶èÏ a è ¡høªvu·n = den lave Havre tog først rigtig til at gro, når den hørte Rummelen af Høvognene. $Vodder. _ (i adskillige talemåder, fx flg., med varianter:) Hwa æ Ø·r et hør¶, de æ Hjat et rør¶ = hvad øret ikke hører, det rører ikke hjertet. Holmsland (Røjkjær.Opt.). de æ ¡li¿t å hør èn ¡luw¶s ¡djy¿, mæn de æ ¡wa·r å hør èn ¡lòp ¡knyst = det er ledt (dvs. slemt) at høre en lus gø, men det er værre at høre en loppe hoste (jf. knyste x). AEsp.Læsø. Den dæ hør¶e hal swurre gal = den der hører (kun) halvt, svarer galt. Aakj.JF.116.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lytte opmærksomt; give agt på lyd [spredt afhjemlet] a èl gja·n væ frí får je bañèn, isæ¿r da næ¿r æ bö¿n sejèr å hø·r o¶ è = jeg vil gerne være fri for jeres banden, især da når børnene sidder og hører på det. $Vroue. Præsti er hæ·n i Skwò·l å høør æpå Bön¶ = præsten er henne i skolen og høre på børnene (om de har lært, hvad de skulle i kristendomskundskab; jf. pkt. 6). AEsp.GG.42. ¡hø¿r ¡te ham, ¡dæñ¶ ¡kjÉlè ¡knÉjt! (= hør ham, den forkælede knægt), dvs. hør hvordan han skaber sig! $Torsted. (talemåde:) Hør og se og ti dertil, om fredeligt du vil leve. KThuborg.Harboøre.312.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = få fortalt; forstå (ud fra noget sagt). No ska do hæls hø·r ¨ hons Jæns ¡Röw så te Kræn ¡Tybo, ætèr hwa di sæjèr = nu skal du ellers høre, hvad Jens Ræv sagde til Kristen Tybo, efter hvad man siger. Vends (DF.X.121). a hå sgi ¡a¬è høt så ¡gal¶, næj mi¡gi hår a §t = jeg har sgu aldrig hørt så galt (dvs. noget så vanvittigt), nej pokkerme har jeg ikke! (jf. min´¡gud). Mors. (i afvisende svar:) de hòr a hÒt, förn a soo¶ dæ = det har jeg hørt, før jeg så dig. AEsp. de mo jo ¡itj ¡wal ¡hø·rès (= det må jo ikke vel høres), dvs. man tåler ikke, kan ikke lide, at det bliver fortalt, nævnt. $Torsted. _ (i talrige talemåder, med varianter:) MÉ skal hø·r møj, föri ørÉn gor å = man skal høre meget, før ørerne går (dvs. falder) af. Grønb.Opt.247. Hø·r mæ no nyt, æræ sjalèn su¶r gåt, og hø·r mæ no gåt, æræ ja·n Löwn = hører man noget nyt, er det sjældent særlig godt, og hører man noget godt, er det gerne løgn. AarbVends.1933.106. Dæn¶, dæ lu·re, hø¶e tit si ejen Skam¶ = den, der lurer, hører tit sin egen skam (dvs. at vedkommende selv bliver dårligt omtalt). MØJy. Næ¿ mæ hø·r ajèr ka mæ hö·r sæ si¿l = når man hører andre, kan man høre sig selv. AarbVends.1935.128. de vær aller så listle hø¶r, de blyver liså listle fø¶r = det (dvs. sladder) bliver aldrig så listeligt (= stille) hørt, (uden at) det bliver lige så listelig ført (videre). ØSønJy. ¡skek dè ¡gåt, de ¡hø·rès ¡miñst = skik dig vel (= opfør dig ordentlig); det høres (dvs. omtales) mindst. $Bjerre. sañhe¿Û må ålè hörès = sandhed må aldrig høres (dvs. er ilde hørt). MØJy. \ faste forb.: høre fra (nogen) = få brev, bud, besked fra [spor. afhjemlet] Int har Do høer fra hind i tre Aar = intet har du hørt fra hende i tre år. SJyMSkr.1943.157. a hwær§kèn hør¶ æ¬èr spør¶ ¡frå ham = jeg hverken hører eller spørger fra ham (jf. spørge x). $Darum. _ lade (nogen) høre for (noget) = bebrejde; drille [spredt i Nørrejy] di wi¬ jo læ ham ¡hø·r ¡fuèr, te han ¡bowèÛ i è ¡fa§tèªhús = de ville jo skose ham for, drille ham med, at han boede i fattighuset. $Torsted. _ lade (nogen) høre ad (noget) = d.s. de ¡rø· ¡skje¶© ¡de læt i ¡swænskèr ham ¡åsè ¡hø·r ¡a i ¡g嵶 = det røde skæg lod en svensker ham også høre for en gang. *$Læsø. _ lade sig høre = lyde rimeligt [vel < rigsmål; spor. afhjemlet] _ høre sige af, høre snak om = høre rygter, sladder om [spredt i Nørrejy, desuden $Øsby] Haa i ho sej o, Niels Skræje haa soll hans bette Pinnstej faa 2000 Kr. = har I hørt, at Niels Skrædder (efter sigende) har solgt sit lille "pindested" (dvs. dårligt tømrede husmandssted) for 2000 kr. PJæger.K.3. de hær a da ¡å hy ªsnak om = det har jeg da også hørt Snak om. $Øsby. (spec.:) ¡ham ka èn ¡it ªhø·è ªætè = ham kan man ikke høre efter, dvs. tro på. $Bov. _ høre færd til (= høre, at noget er tilfældet) se færd 4.3.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = rette sig efter, adlyde, lystre [< nedertysk; spor. i Sønderjy (men kendt videre omkring i nedenfor citeret talemåde)] hañ veÏ ¡it rechtè Áhø·è = han vil ikke rigtig høre (dvs. lystre). $Bov. Ve do ¡hø·r, hældè ve do ha ¡nåwèr i æ ¡Röw¶ = Vil du høre (adlyde), eller vil du have noget i Enden (Ris). HostrupD.II.3.157. _ (talemåde:) dæñ dæ e§t væl hø·r, mo fø·l = den, der ikke vil høre, må føle. $Vroue. \ (også, religiøst) = bønhøre [spor. afhjemlet; forældet] på et godt ønske fra en syg el. sorgfuld svares: hø¿r èt guj i hemèri©! (= hør det, Gud i himmerig!). $Darum. "Nu ja! Lad os saa skaale paa en glædelig Jul!" "Gud hør’ det" (= måtte Gud bønhøre os!), svarede Met’ Marie efter gammel Sædvane. ACNielsen.S.181. Ifølge en gammel Oplysning ¨ var Svaret (på hilsenen gud´hjælpe) her: "Gud hør". MØJy (DF.XIII.138).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = forespørge [spredt afhjemlet] a sku ¡hø·r om vi ku ¡lå·n æ ¡trømèÏ = jeg skulde høre (forhøre mig), om vi kunde laane Tromlen. $Vodder. Ka i ¨ ræn end te Maren aa hø aj, hva Klokken æ = kan I løbe ind til Maren og spørge, hvad klokken er? MØJy. ka Ûo ¡itj ¡feñ· hu Ûi ¡bow¶r, ¡så ka Ûo ¡hø·r dæ ¡fuèr = kan du ikke finde, hvor de bor, så kan du spørge dig for. $Torsted. hòr do ¡hÒt ¡te ham (= har du hørt til ham), dvs. spurgt til sygs befindende. AEsp.VO. wi ska ha ¡hÒt åm èn ¡kå¿l = vi skal have spurgt efter en karl, dvs. have spurgt, om nogen kender en karl, vi kan få. $Torsted. do ma høør dæ får, så fej¶jer do nåk de rætji huks = du må spørge dig for, så finder du nok det rigtige hus. AEsp.VO. _ (i forbindelse med retningsadv.:) æ ka ¡hø·r ¡eñ¶ i ¡må·r, om do wÉl ¡mæj = jeg kan høre ind i morgen (dvs. kigge indenfor og spørge), om du vil med. $Torsted. do for o hø·r dæ åm¶ ætèr æn å·n tjænèst, for æ ka e§k bru©· dæ = du bliver nødt til at spørge dig omkring efter en anden tjeneste, for jeg kan ikke bruge dig (længere, som tjenstekarl hér). $Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = overhøre (nogen, i lektier etc.) [spor. i Nørrejy] je ska ¡hø·r ¡dr浶i i ¡fæm¶ªstøkèt = jeg skal høre drengen i 5´tabellen. AEsp.Læsø. hå Ûo ¡hÒt ham po hans ¡lÉj·s? = har du hørt ham i hans lektier? $Torsted.
B. uden (klart) objekt el. præp.objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = lyde [spredt i Herning´egnen og Djurs´NØ, desuden $Læsø, $Tved, $Vorning, $Vodder, $Bov] de ¡hör¶ ¡kø¿n, ¡veñ¶èr æ ¡bø¿n sæjèr ¡tak få ¡mar = det lyder pænt, når børnene siger tak for mad. $Vodder. de ¡hø¿r ¡sæ¿r, ¡næ¿r di ¡sna§kèr, dæm¡hæ¿r ¡kjöwstèªfålk = det hører (lyder) sært, når de snakker, de her købstadfolk. Hards. Det hører ent godt a en Kumpling som dæ = det (dvs. at bande) lyder ikke godt af en (halvvoksen) knægt som dig. Djurs. \ (også:) høre sig = d.s. [vist under påvirkning af konstruktionerne under pkt. C] de ¡hö sæ så ga¬t = det hører sig (lyder) så galt (dvs. voldsomt), om Træskoklapren. *$Bov. _ høres = d.s. de ¡ho·rès ¡et ¡gåt = det lød ikke godt. *$Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = være knyttet til, stå i forbindelse med [spor. afhjemlet] te æn ¡go¿r ¡hÒt al¡meñ¶lè¡wij¶s ¡fij·r ¡huw·s = til en gård hørte (der) almindeligvis fire længer (jf. Ìhus 2). $Haverslev. ¡di hø te ¡tel·ste ¡sòw¶n = de (dvs. deres ejendom) hører under Tilsted sogn. $Torsted.
C. i passiv el. som refleksiv.
Forrige betydning - Næste betydning
9) (upersonligt:) høre sig, høres = passe sig, høre sig til (iflg. gældende konvention) [vel efter mønster af nedertysk sik hören (jf. Mensing.Wb.II.916); spredt i SSlesv og SønJy´S] væn vi vå te bal, så trak vi vås åsè fi·n å·, som de hø·r sæ = når vi var til bal, så klædte vi os også fint på, som det passer sig. Sild. De vå en go kaffe ¨ å dæh vå nok a kagh. Petrine haj sørt få, te det vå, sorn som det høsset sæ = det var en god kaffe, og der var nok af kage; Petrine havde sørget for, at det var, som det hørte sig til. ØSønJy (SprogfAlm.1980.88). de ¡hör sæ jo ªså·n = det hører sig jo sådan til; sådan skal det jo være. $Bov. æ ¡huñ å æ ¡ku·n å æ ¡kaklèñ, di ¡hös ve æ ¡hu·s = Hunden og Konen og Kakkelovnen, de hører (sig) til ved Huset. $Bov. de hös ¡eµènste·n ¡jæm· = det hører ingensteder hjemme (dvs. passer overhovedet ikke). $Fjolde. \ som det sig hør og bør (el. lign.) = som det passer sig [< ældre rigsmål; spredt afhjemlet] de æ som de sæj hør¶ o bør¶. $Darum. Så·en som de høss å bøss = sådan som det hør og bør sig. ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = tilhøre (som ejendom) [dannet efter mønster af nedertysk wat hört een (svarende til tysk etwas gehört einem; jf. også Mensing.Wb.II.916); spor. i SSlesv] deñ kaÏgå hös Ádæm· = den have er deres, tilhører dem. Angel.
D. i tryktabsforb.
Forrige betydning - Næste betydning
11) høre ¡af. _ a) = udspørge; jf. forb. høre ¡ud i pkt. 21 a. hañ hø·r mæ så ¡tit ¡aw¶ = han udspørger mig så tit (om gamle dage her på egnen). *SVJy. _ b) = konfirmere [< tysk abhören; Sønderjy (± Sundeved og Als, ± Rømø og Sild), SVJy´S, SØJy´SV; se kort; syn.: af·klare]
 |  Tæt afhjemlet |
Onsdagen før Konfirmationssøndagen blev Konfirmanderne "øw¶èhø¶r" (overhørt = prøvet i Religion) og om Søndagen "a¶hø¶r" (afhørt) eller konfirmeret. HostrupD.II.1.250. da han var blevet afhørt (kunne han) vælge sig, hvad for en Levevej han vilde. RiseH (SvGrundtv.GlM.III.68).
Forrige betydning - Næste betydning
12) høre (sig) ¡an = lyde [< tysk sich anhören; spredt i SønJy] de hör sæj så fårskælich an = det lyder så forskelligt. Haderslev.
Forrige betydning - Næste betydning
13) høre ¡efter. _ a) = finde ud af, vogte på (ved at lytte) [< betydning 2] fòlk gjik møj¶ te kjÉr·k ¨ fòr¶ å hør æ§tèr, åm dæ wa nÒj¶, dæ blÒw lyj¶ we kjÉr·k = folk gik meget (dvs. ofte) til kirke for at høre, om der var noget, der blev (offentligt) bekendtgjort ved kirken (jf. lyde x). Kvolsgaard.L.111. wÉl ¡do hør ¡æ§tèr Ûèn ¡be§tè = vil du lytte efter den lille (om han skriger)? $Torsted. _ b) = rette sig efter [< betydning 4] de er ræle som Bøen er naa om Daw, di vil slet int hør etter, hvad di gammel sejer = det er skrækkeligt (jf. ræddelig x), som børn er nu om dage; de vil slet ikke høre efter, hvad de gamle siger. Læsøbl.1924 nr.5.
Forrige betydning - Næste betydning
14) høre ¡hen = høre til; stamme fra [spor. i Nørrejy] ¡dæñ¶ ¡knÉjt ka en da ¡sí hur hør ¡hæn = man kan da se, hvor den dreng hører hen (dvs. hvilken familie han tilhører). $Torsted. \ (spec.:) høres ¡hen = d.s. [muligvis med s´form lånt fra pkt. 9] vo ¡di hæ høsèt ¡hæn, de ¡ver æ iñt = hvor de har hørt hen (dvs. hørt hjemme), det ved jeg ikke. *KærH (SønJy).
Forrige betydning - Næste betydning
15) høre ¡her = lystre [< betydning 4; spor. i MØJy] de ka ¡nåk ¡væ·, haçj måt hø ¡hiè = det kan nok være, (at) han måtte lystre. $Gosmer. Du komme te aa hør hæ, naa dæ faar sejer et = du kommer til (dvs. bliver nødt til) at lystre, når din far siger det. ØLisbjergH (MØJy).
Forrige betydning - Næste betydning
16) høre ¡med = være en naturlig, selvfølgelig del af [spor. afhjemlet] ¡hå·rªspeÛ å ¡hå·rªham¶èr de hø mæ te èn ¡hjölè = »haresped og »harehammer, det hører med til en hø´le. $Ål. \ (spec.:) høres ¡med = d.s. [muligvis med s´form lånt fra pkt. 9] vi høss injt sorn righte mæ = vi hører ikke sådan rigtig med (til de danske, nord for 1920´grænsen). *SprogfAlm.1993.83.
Forrige betydning - Næste betydning
17) høre ¡op = holde op [< nedertysk ophören; spredt i Sønderjy, spor. i øvrige Jyll] hwi§tè mon de hørèr åp mæ¶ å gi ni¶è (= hvornår mon det holder op med at give ned, jf. Ìgive 14.9 a), om sne, regn. $Vroue. æ ¡aw§tènªsæ·è hör ¡op ªno = Aftensædet (det at sidde oppe om Aftenen ved kunstigt Lys) hører op nu (hen mod Foråret). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
18) høre ¡over = overhøre (nogen, i lektier etc.) [< betydning 6; spor. i Nørrejy] ¡do ka hør ham ¡øw¶èr po hans ¡lÉj·s = du kan overhøre ham i hans lektie. $Torsted. _ (hertil, overført?:) hañ höt èm øw¶r manè gåµ· (= han hørte dem over mange gange), dvs. han gennemså el. gennemledte genstandene mange gange. $Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
19) høre ¡til. _ a) = lytte opmærksomt, høre på [< betydning 2; spor. afhjemlet] di ¡gamèl fo¡tò¬·, å ¡æ sòt å hÒt ¡te = de gamle fortalte, og jeg sad og lyttede. $Torsted. _ b) = høre nyt om [spor. i Nørrejy] hå Ûo hÒt ¡te¶, åm han hå fot ¡sò¬¶ = har du hørt til, om han har fået solgt (gården). $Torsted. Si·n ho·r vi engen Teng¶ te ham et Pa Orsti¶ = siden hørte vi intet til ham et par års tid. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.59). _ c) = tilhøre, høre sammen med; høre hjemme blandt [< betydning 8; spredt afhjemlet] ¡glæmsomªhe¿Û hø no it ¡å¬èrèn te ¡o¬ªjæn = Glemsomhed hører nu ikke Alderen (dvs. alderdommen) til alene. $Gosmer. di dre§kèr hwæ¿ jæn¶ ¨ de hør æ huw¶s te = de drikker allesammen (dvs. er forfaldne til spiritus), det hører sammen med huset (dvs. sådan har det altid været dér). $Agger. nær En hør’ te’ mell’ di hjemløs å arm, / ja, så er en Vinternæt streng! = når man hører hjemme blandt de hjemløse og fattige, ja så er en vinternat streng (at komme gennem). Noe´Nygård.J.13. (talemåde:) Den dÉ hør æ Ko te, ska tæj en sjÉl ve æ Ha^l’ = den, som koen tilhører, skal selv tage den ved halen. Hagerup.Angel.176. _ d) = mene; sige [vist forvanskning af ¢have 33] Mari hør jo te, hun vild ha mæ allywl = Marie siger jo, at hun ville have mig alligevel. *Noe´Nygård.J.26+72.
Forrige betydning - Næste betydning
20) høre sig ¡til = være skik og brug [< betydning 8; spredt i Nørrejy] de hÒt sæ ¡te, te ¡fòlk kam mæ ¡sæñ¶ te èn ¡brÒlop = det var skik, at folk kom med madvarer (jf. send x) til et bryllup. $Torsted.
21) høre (nogen) ¡ud. _ a) = udspørge; forhøre [< betydning 5; spor. i Nord- og Midtjy; fortrinsvis i ældre kilder] æ hÒt ham ¡úÛ ¡åm¶, hu¡Ûañt de wa gon ¡te = jeg udspurgte ham om, hvordan det var gået til. $Torsted. Han hør mæ ud om Ollting nøj, / som a fortæller omm = han (dvs. barnebarnet) udspørger mig om alt nyt, som jer fortæller om. Noe´Nygård.P.96. _ b) = overhøre, undlade at høre efter. Manden (i den pågældende gård) er så højrøstet og pågående, han ville, som man sagde, "hø mæ ud" (selv når jeg kom med bud fra sognefogden). *Prip.Søften.128.
| hør·dukke | hø·reb |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}