hø·reb
høren(de)| hø·reb | høren(de) |
subst. _ (l/Ï K 4.8; tonal accent K 1.9:) hø·rels/ÁhyèrèÏs (med samme vokal som i høre). _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også (ældre) neutr. Bjerre.
[< rigsmål; spredt afhjemlet (nord for rigsgrænsen); syn.: hørende]
= høreevne. de æ ¡gal¶ mæ è ¡hø·rèls = det er galt med hørelsen (dvs. jeg hører ikke så godt længere). $Torsted. do hå¿r nåk kon æn hal¶ hø·rèls mæ dæñ jæn· ø¶r (= du har nok kun en halv hørelse med det ene øre), kan siges, når vedkommende ikke hører, hvad man siger. $Darum.
| hø·reb | høren(de) |
| Sidens top | |