hø·le
høle·drag| hø·le | høle·drag |
subst. _ med sideformen høles·blad (spor. i Hards). _ høli´ $Læsø; (h)jölis´ spor. i Hards. _ afvigende 2.sms.led: ´bla $Bjerre.
[< Çblad 1; spredt i NVJy, MVJy (± Sall) og MØJy (±N), spor. i øvrige Nørrejy (± Han, Sall og Djurs)]
= leblad. æ hjølliblå¿ ¨ dettes spids kaldtes æ åj¶ (odden), ryggen æ rø¿©, den brede del æ lo¿r (låret) og anglen æ hå·l (halen). Fjends. ¡hjö¬isªblå¿ ¨ var fastgjort til æ skawt ¨ ved æ hå·l ¨, der kiledes fast (med en trækile ¨) i to ringe, æ reµ· ¨ omkring skaftet. Skautrup.H.I.82. èn hjölliblå¶ (købt i 1890) ¨ der blev brugt i 60 år, (var) meget smalt (pga. slibningen), men når denne le blev hå·rè (jf. Èhare), så kunde man let slå ka§tskjæ§k (= »katteskæg) med den. Hards (HPHansen.Opt.). Je¶j A·wten fæk wi opsko¶r, / _ di no·e de da li·g _ / da klæbre di så løste / epå djer Hylliblå·e = en aften fik vi ophøstet (dvs. blev færdige med at høste) _ de nåede det da lige (dvs. inden naboerne blev færdige) _ da klaprede de så lystigt på deres leblade. Klastrup.T.73.
| hø·le | høle·drag |
| Sidens top | |