hølade·sjov
høle·blad| hølade·sjov | høle·blad |
subst. _ udtale »kort (med noter)Î, jf. også K 4.8, K 1.3. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: også ´jèn (svarende til grundform på ´i). _ plur.: ´er (K 6.2) alm. (dog ´jèr/´jè svarende til grundform på ´i); *hy¬èr Vends (Dania.1892´94.252).
\ Ìspor. også hylè; vsa. ældre hy¬i $Børglum; yngre ¡høªli¶e, ¡høªlji¿ Læsø (jf. AEsp.Nordjysk.I.185); Çvsa. hyli Han´V; Èogså hjøli spor. i Thy; ¢spor. også hjöli, hjölè, hjølè; også hylè $Storvorde; hjø¬i $Havbro; hjö¬i $Tvis; £også hjölè spor. i SVJy og SØJy´SV; Àblandingsområde af hjølè og jølè; Îi Sønderjylland (samt på Læsø, Anholt og Samsø) bruges i stedet betegnelsen le x; spor. afhjemlet er her rigsmålsnære udtaler som fx jøle¿ $Agerskov, ¡hø¡le¿ $Hostrup.
1) = le; leblad; redskab til at slå græs med ((jf. græs·le), stedvis også til at meje korn med (jf. meje·le); jf. DF.1927.48 (ill.) [1601: hiöled (Heresbach., jf. SprKult.XIII.130); alm. i Nørrejy (± Læsø, Anholt og Samsø, men inkl. tilgrænsende sogne i Sønderjy´N); se kort; syn.: le x]
 |  Tæt afhjemlet |
en høle består af skaft (hjøliskawt) og blad (´blå). På skaftet sidder 2 håndtag (æ forkna§k å æ bågkna§k) (= forknagen og bagknagen) samt bladet, der er boltet fast. Holmsland. Vi brugt tov Reng te a slo Hyli fast mæ dæj jæn let stør en denan = vi brugte to ringe til at slå lebladet fast med; den ene lidt større end den anden. Vends. en "jølle" (høle), som også blev brugt til at høste korn med, men da påsat en "spjar·" (jf. spjarre x), så kornet kunne falde pænt ind mod kanten, hvor det så blev revet sammen med en "krat" (jf. kratte x). SVJy. om æ Høst war der tit 4 (daglejere), for wi høst’ jo mæ Hylli = til høsten var der tit fire, for vi høstede jo med høle. Bundgaard.BGM.33. A ¡meñ·s ¡ejk, te di hår höstè ¡ku¿n mæ ¡hylè; i ¡mij¶n ¡tij¶ ¨ (ca. 1925) brogt di ¡sl忪maªskjij·n mæ ¡awleggèr = jeg mindes ikke, at de høstede korn med høle; i min tid brugte de slåmaskine med aflægger. $Haverslev. dæn gåµ æn høst mæ hjøli, wa et skæk å brow, te dæm dæ bløw føst færè, sku klæµè å djæ hjøliblå mæ stry©èn sån nåboerèn ku høè di va bløwn ba©ætè = den gang man høstede med le, var det skik og brug, at de (egl. dem) der blev først færdig, skulle »klingre på deres leblad med strygen (jf. stryge x), sådan at naboerne kunne høre, de var blevet bagefter. MØJy. di hjøle æ skit skawtet, æn ka et slo i bond = din le er dårligt skaftet (jf. skafte x), den kan ikke slå i bund (dvs. at få så meget som muligt af strået med). SVJy. Ka do li·(e) komm å draw hwerrestiinen, wi ska sti·(e)n båe hyllen å knywen te slåmaskinen (= kan du lige komme og dreje slibestenen, vi skal slibe både leen og knivene til slåmaskinen). Han´V. dæn¶ g嵶 da war dær lyw¶ åm ¡høst, nå¿r wi ku hø·r de strø©¶ djær hyli manè ste·èr = den gang var der liv ved høsttid, når vi kunne høre, de strøg deres høleer mange steder (jf. stryge x). Thy´N. dæ wa jo nÒj ¡hå·rªwærk, dæ sku ¡skjær§p è ¡hyli, mèn de wa ¡blòt dæm ¡gamèl, dæ ¡ku ¡de, fu dæm ¡oµ· ¡di wil jo ¡hÉlst hå èm ¡o¿ è ¡sli·ßªste¿n = der var jo noget hareværk (jf. hare·tøj), der skulle skærpe leen, men det var blot de gamle, der kunne det, for de unge ville jo helst have dem på slibestenen. Thy´S (Balle.Opt.). (talemåde:) Den, der ikke holder sin le skarp, må høre: deçj hyli æ ¡döw¶, stro·rèn prekè de i din ¡röw¶ (= din høle er døv, dvs. sløv, stråene prikker dig i din røv). $Børglum. _ (undtagelsesvis også brugt til at slå lyng med:) Ûæ wa nuè, Ûæ haÛ ljÒµ·li, mæn de wa bæjst mæ è hyli = der var nogle, der havde lyngle, men det var bedst med høleen. Thy´M (Balle.Opt.). \ (overført) = redskab anvendt af døden (personificeret) [spor. afhjemlet; især litt.] å mæ en Hjølli fuld a Rost / do høøster åldting o di Vej = og med en le fuld af rust, høster du alt på din vej. ABerntsen.GÆ.21.
2) = person, der høster med le, høstkarl [spredt i Thy, spor. i Vends og på Mors] di ¡gik ¡trí ¡fi·r ¡hylièr i¡bå¿©ætè hi¡naj·n, ¡lisom è ¡go¿r wa ¡stuè¶r ªte = de gik tre, fire høleer efter hinanden, alt efter hvor stor gården var. Thy´N (Balle.Opt.). dær sku wæ·r jæn¶ te å beñ ¡åp ætèr hwæ¿r hyli = der skulle være en (dvs. pige) til at binde (høet) op efter hver høle (dvs. karl). Thy´N.
| hølade·sjov | høle·blad |
| Sidens top | |
}){kind=link}