høle·blad
høle·feber| høle·blad | høle·feber |
subst. _ afvigende 2.sms.led: (tryksvagt) ´draw $Torsted.
[1601: hiøledraff (Heresbach.); < drag 1; MØJy (±NØ, ±SV), spredt i Vends (med tilgrænsende sogne i Him), spor. i øvrige Nørrejy (± Læsø, Anholt, Samsø, Hards´S og SVJy); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= skaft på høle. èt ¡hjøÏiªdraw var af Træ og så langt, at det lige netop kunde staa oprejst under Armhulen på den mand, der skulde bruge det. $Houlbjerg. Høledraget havde en stor Bøjning, der under Brugen bevægede sig over venstre Arm og Skulder; det havde paa den yderste Ende en fire Tommer bred flad rund Knop, hvorpaa Strygen og en Sandpose var hæftet. SabroH (AarbKult.1900.65). Man bruger her Hølee´Drag uden Krumning over Armen. Schade.Mors.291. e Hylidrav skul ju passes te te dæj Maj der skul brug e om haj var høv heller lav = høledraget skulle jo tilpasses til den mand, der skulle bruge det, om han var høj eller lav. Vends. di gammel Hyllidra·w æ·ntj for¡uwn i æ krom¶ Støtj, der støtte imå dæ wenster Ar¶m, nær di hog te = de gamle høledrag endte foroven i et krumt stykke, der støttede imod den venstre arm, når de huggede til. AEsp.GG.16. Fòer tu hwa¶r Hyllidraw i Håj¶jen å so ætter, om både dæ lå·ng Kna¶g (te dæ wenster Hòò¶j) å dæ bette Kna¶g (te dæ hÒwwer Hòò¶j) war hijl å så fast = far tog hver høledrag i hånden og så efter, om både den lange »knag (til venstre hånd) og den lille knag (til højre hånd) var hel og sad fast. AEsp.GG.15.
| høle·blad | høle·feber |
| Sidens top | |