højne

høj·præst

højning

subst. _ hy·nèµ Rømø. _ genus: fk.

 Næste betydning

1) = høj, forhøjning i landskab [< højne; spor. i Sydjy, desuden Rømø] Møllen stod på æn hy·nèµ, o de bjær· (= på den høj) gik vejen op i æt jar·t (= via en hjerteformet opkørsel), så de kunne køre op og ned igen. Rømø.

 Forrige betydning

2) = høj bold (i langbold), modsat »hænding [< Èhøj 2] *Grenå (DSt.1922.114).

højne	høj·præst
Sidens top