høj·nakket
højning| høj·nakket | højning |
verb. _ hÒw·n Vends; höwèn $Læsø; høw(è)n MØJy, $SSamsø; hywn $Vroue. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t
[< Çhøje; jf. Ord&Sag.1986.19ff.; spor. i NJy og MØJy, desuden $Vroue, $SSamsø]
= gøre højere, forhøje; blive højere; ofte i forb. højne op. wel do intj höwèn Pu·rèn let å¶jèr met Hu·? = vil du ikke gøre puderne under mit hoved lidt højere. Vends. de ka nåk wæ·r, haçj hÒwènt sÉ i sæè, sin· haçj hÒt de = det kan nok være, han gjorde sig højere (dvs. rankede sig) i sædet, da han hørte det. $Børglum. de höwnèr ¡òp = det bliver højere (om havbunden, når man nærmer sig forstranden udefra). AEsp.Læsø. _ (overført:) de hår hywnt o hans besæ§tnèµ di sist orèµèr = det har højnet på hans besætning (dvs. den er blevet bedre) de sidste åringer. $Vroue. di hÒwènè dÉm, dvs. gaar frem i Velstand. $Børglum.
| høj·nakket | højning |
| Sidens top | |