højning

høj·puldet

høj·præst

subst.

[< Èhøj 5]

Når en Menighed ¨ har to Præster, kaldes den ene ¨ Höjpræsten (æ Hypræst), den anden ¨ Underpræsten. *Hagerup.Angel.69. Før pastor Jebsen fik embedet som "hypræst" (sognepræst), havde der været konkurrence (dvs. afstemning efter prøveprædiken). *PBeck.UM.42.

højning	høj·puldet
Sidens top