Çhøje

høj·eng

højelse

subst. _ (l/Ï K 4.8:) hÒw¶èls Vends; hywèls NVJy, Fjends, Hards; *høwels Han, Ommers; hiwèÏs $Jelling; hy·èls SønJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Agerskov.

[spredt i Vends, NVJy og Hards, spor. i NØJy, Fjends, SVJy og SønJy, desuden $Jelling; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: højde, Ìhøje]

= højde. Schade. di tow¶ li©è hwaraçjèr åpå hÒw¶èlsèn = de to ligner hinanden på højden. $Børglum. æ Hywelse kan gjærne gå an, dvs. han er stor nok. PKMadsen.Opt. \ højelsen med drøjelsen se drøjelse 3.

Çhøje	høj·eng
Sidens top