Èhøgehøge·konge

Se også Ìhøge (subst.), Çhøge (verb.), Èhøge (verb.)

¢høge

verb. _ hø·ch _ præs.: ´èr _ præt.: Áhø·cht/hø·cht (K 1.3) alm.; også hø·chè $Fjolde. _ ptc.: hø·cht, hø·chè $Fjolde.

[< nedertysk högen, jf. Ìhøge; spor. i ØSønJy´S, Angel og Fjolde]

= more, fornøje. de hæ ¡hø·cht mæ va hañ få¡to·¬ = det har moret mig, hvad han fortalte. $Bov.

Èhøgehøge·konge
Sidens top