hø·gab

Çhøge

Se også Çhøge (verb.), Èhøge (verb.), ¢høge (verb.)

Ìhøge

subst. _ Áhø·ch

[< nedertysk hög, jf. ¢høge; spor. i Sundeved, på Als og i Angel]

= fornøjelse, morskab. Hagerup.Angel.41. De æ olti en essel Áhø·ch næ I kømè = det er altid en stor fornøjelse, når I kommer. Als.

hø·gab	Çhøge
Sidens top