Ìhævre

hævs

Se også Ìhævre (verb.)

Çhævre

verb. _ hæßè $Skannerup; *hæwèr Hards. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[jf. hæve 1; spor. i Midtjy]

= løfte; slæbe på; bakse (med). han hæwrèr op i æ bow·sèr = han løfter op i bukserne. HPHansen.Opt. han gik å hæßèrèt med de pakker. $Skannerup. Da manden blöw kå¶pè (= blev kopsat), faldt han besvimet om, og jordemoderen stoj o hæwèrè o ku èt fo ham åp (= stod og baksede og kunne ikke få ham op). HPHansen.Opt.

Ìhævre	hævs
Sidens top