hævn·gerrig
Çhævre| hævn·gerrig | Çhævre |
Se også Çhævre (verb.)
verb. _ *hæwèr, *hevver _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[af uvis opr.]
1) hævre sig = give sig tid [spor. i Him] Fogh.1828. hævre eller hevre sig = give sig Tid, tøve noget paa et Sted, eller med en Gierning. "Kan du ikke hævre dig lidt?". Molb. hevver e Kon, læ mæ tenk mæ om, do ku kaskiese het epo å folång 650 = vent lidt, lad mig tænke mig om, du kunne måske finde på at forlange 650 (kr., ved en handel). HimmerlKjær.1948.284.
2) det/vinden hævrer = det stilner, sagtner (i vejret) [muligvis < hæve (jf. synonymet ¢hæfte); spor. i Him; syn.: hikne, Çhætte]
| hævn·gerrig | Çhævre |
| Sidens top | |