hævelsehævne

hævn

subst. _ höw¶n Vends, SVJyÌ, RibeH (VSønJy´N; F.), $Hostrup, spor. som ældre sideform i Midtjy; hö¿n Fanø (F.); hæw¶n øvrige NørrejyÇ, desuden $Vodder, $Emmerlev; haw¶n Åbenrå (F.); *høvn Als. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også mask. spor. i Vends.

\ Ìdog *hevn Bloch.VD.22; Çsom yngre form også spor. i Vends og SVJy.

= rigsm. kå·ln to så hæw¶n ve¶ ¨ å kröw no då·ns en¶, dæ gik så rask, te men¶èns gamèl bièn it ku væ mæ te¶ Ûèm = karlene tog så hævn ved at forlange nogle danse, der gik så hurtigt, at mændenes gamle ben ikke kunne være med til dem. NPBjerreg.Ommers.17.

hævelsehævne
Sidens top