hævn	hævn·gerrig

hævne

verb. _ höw·n Vends (±SV), Hards (±NØ), SVJyÌ, SønJyÇ; hæw·n øvrige Nord- og ØstjyÈ, spor. som yngre form i førnævnte områder; Áhaw·n Åbenrå. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´t Nordjy, $Vorning, $Gosmer, GjernH (MØJy),$Tvis; höw·ñ el. hæw·ñ SVJy¢, $Vodder; ´et (K 6.1) $Tved, $Hundslund, VoerH (MØJy), $Jelling, $Emmerlev, Åbenrå. _ ptc.: i alm. samme udtale som præt.; höw¶nt (etc., med tilkomst af stød) Vends£, $Agger, $Vorning, Fanø, NRangstrupH (ØSønJy).

\ Ìogså hö·n Fanø; Çvel med acc.2 i TonalOmr (jf. K 1.9); Èogså hæ·n Læsø; også höw·n spor. i Østjy; ¢dog hö·ñ Fanø; £også (yngre) uden stød (fx AEsp.VO.).

= rigsm. en ska pennede ta sej i Avt for o blyv uklaar mæ æ Kvindfolk ¨ for di er noven udspekulieret noven, naar de kommer an o o høven sej = man skal pinedød tage sig i agt for at rage uklar med kvindfolkene, for de er nogle udspekulerede nogle, når det kommer an på at hævne sig. JCChrist.K.II.21. (talemåde:) næ¿ bön¶ fa¬¶èr øwèr è dÒ·rtræj, wel di höw·n dÉm åpå kati = når børn falder over et dørtrin, vil de hævne sig på katten. $Børglum. _ (spec.:) Man havde lagt Mærke til, at Uregelmæssigheder i Vejrforholdene tidt udjævner hinanden, _ det ene Vejr "hævner" det andet. AarbMors.1927.95. Ussing.Erritsø.182.

hævn	hævn·gerrig
Sidens top