hæste

hætelig

Se også Çhætte (verb.)

hæte

subst. _ hæ·t _ genus: fk.

[< vestnordisk hætta]

= fare, risiko. ven et Kal er ni Dyn gammelt er et øwwer æ Hæht = når en kalv er ni døgn gammel er den ovre faren (dvs. så skal den nok overleve). *SlesvProv.1863.487 (jf. F.).

hæste	hætelig
Sidens top