hæs·sætter
hæte| hæs·sætter | hæte |
verb. _ med sideformen hæjstre. _ hæj·st/hæjst (K 1.7) alm.; også hæ÷st Vends´S; hæj·stèr/hæjstè (K1.7, K 6.2) MØJy, Djurs, Fjends´S, sideform i Hards ´N; også *hæ(æ)st spor. i øvrige Østjy´N, i Sall og Hards´N. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; spredt også u.end.
[iflg. ODS. beslægtet med hæse (sideform til hise 1); jf. ØMO. hæse; Him´SV, Fjends´N (med tilgrænsende egne af Ommers), spredt i Sall og Hards´NØ, spor. i øvrige Midtjy ´N (med Thyholm) og i Vends; se kort; syn.: gælstre 3, Ìhæfle 2.2]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= plage, bede vedholdende; hige, stræbe, hænge (efter), være påtrængende (overfor); lokke (for). Melsen.1811. hon sto¿r hær å hæ·stèr får å få låw te å kom te ma·rki = hun står her og plager for at få lov til at komme med til marked. $Hellum. do ska la wæer å hæjjst om Pæ·ng bode tille å selle = du skal lade være at tigge om penge både tidlig og silde. Thyholm. det er den sølle jæn, ham Per Søwren, der staar herud og hejster for at faa dæ i Taal¶ = det er ham den sølle Per Sørensen, der står herude og beder så indtrængende at få dig i tale. Aakj.LH.89. han haar læng gawn aa hæjst ætter vor Dætter = han har længe gået og hængt efter vor datter. Sall. han hæjjst æter å blyw te nöj = han stræbte efter at blive til noget. Him. Vi staar her med en Kvie, som jeg tror, vi skal ha’ op til Dig. Den vil ikke ta’ Tyr, hvordan fanden vi end hejster med den (= herser med den). Aakj.FB.30.
| hæs·sætter | hæte |
| Sidens top | |